At kaste cirklen og det hellige rum

Næsten alle ritualer i moderne heksekunst begynder med, at man kaster cirklen. Det betyder, at heksen skaber et helligt og beskyttet rum, før selve magien går i gang. Inden for cirklen er man efter troen helt afskærmet fra alt det, der ikke hører hjemme i ritualet. Man kalder som regel på de fire verdenshjørner og deres elementer, mens man tegner cirklen op. Selve skikken har dybe rødder i både ældgammel symbolik og i nyere tids ceremonielle magi. Når ritualet er forbi, åbner man cirklen igen og takker pænt for det, man har lånt. Mange oplever, at hele øvelsen giver både ro, fokus og en stærk følelse af noget helligt. Når alt kommer til alt, handler det om at skabe et trygt rum for sin egen hensigt.

Et helligt rum

Ritualet at kaste cirklen er en af de mest grundlæggende og kendte handlinger i hele hekseriet. Det går ud på at skabe et helligt og klart afgrænset rum, før man går i gang med sit ritual. Heksen tegner en cirkel omkring sig, enten kun i tankerne eller med konkrete ting som salt og lys. Inden for denne cirkel regnes hele rummet for renset, trygt og helt skilt fra hverdagen. Selve cirklen står som en af de stærkeste grundsten i al moderne heksekunst. Den markerer tydeligt, at man nu træder ind i en helt anden og langt helligere tilstand. Mange beskriver det som at stå et helt særligt sted mellem den almindelige verden og en større. Selve grunden til overhovedet at kaste cirklen er dog både enkel og dybt vigtig.

Cirklens formål

Tre helt centrale formål ligger bag det at kaste en cirkel. Først og fremmest skal den beskytte heksen mod alt det, der ikke er inviteret med ind. Inden for cirklen skulle man være godt afskærmet fra forstyrrende eller uvenlige kræfter. Dernæst virker cirklen som en slags skål, der holder på al den energi, man rejser undervejs. På den måde kan kraften samles og til sidst sendes af sted mod et helt bestemt mål. Endelig skaber cirklen et helligt rum, et sted mellem verdener, hvor man kan møde det guddommelige. Uden den ville et ritual stå både ubeskyttet og uden samlet kraft. Netop denne tredobbelte rolle gør cirklen så helt central i al heksekunst. Selve måden at kaste cirklen på følger som regel et ganske fast mønster.

Måden den kastes på

Hver heks gør det på sin helt egen måde, men de fleste følger de samme grundtræk. Først renser man som regel både sig selv og stedet, så alt er klar til ritualet. Derefter går heksen som regel rundt langs cirklens kant, oftest medsols altså med uret. Mens hun går, peger hun med hånden, en stav eller en rituel kniv kaldet "athame". Samtidig forestiller hun sig en mur eller en hel kuppel af lys, der rejser sig op omkring stedet. Nogle markerer også kanten helt konkret med salt, små sten eller levende lys. Hele handlingen gøres langsomt og med fuld opmærksomhed på hvert eneste skridt. Når cirklen først står, er rummet lukket, og selve ritualet kan begynde for alvor. Et enkelt særligt skridt mangler dog, før cirklen er helt og holdent fuldendt.

De fire verdenshjørner

Vigtigt er det også at kalde på de fire verdenshjørner som en fast del af hele ritualet. Hvert af dem knyttes til et af de fire klassiske elementer og til en helt bestemt kraft. Mod øst hilser man selve luften, mod syd ilden, mod vest vandet og mod nord den faste jord. Heksen vender sig mod hver enkelt retning og beder elementet om at være til stede og våge. Sammen danner de fire retninger en slags levende ramme om hele det hellige rum. På den måde bliver cirklen ikke bare en grænse, men også fyldt med levende kræfter. Mange føler, at rummet først bliver rigtig helligt, når alle fire er kaldt ordentligt ind. Den slags ritualer er dog langtfra nye og har faktisk en meget lang historie bag sig.

Skikkens oprindelse

Beskyttende cirkler er ældgamle og findes mange steder i hele verdens folketro. Allerede i gamle dage trak man streger og hele cirkler for at holde det onde ude. Tanken om en magisk grænse findes nemlig i kulturer over hele verden. Den udførlige måde at kaste cirklen på, som hekse bruger i dag, er dog en del nyere. Store dele af den stammer fra vestlig ceremoniel magi og fra ordener som Golden Dawn. Senere blev det hele samlet og formet i den moderne hekselære, der i dag kaldes wicca. Herfra spredte ritualet sig videre til mange forskellige grene af nutidens hekseri. Sådan mødes ældgammel symbolik og nyere magi i en og samme stille handling. Når selve ritualet er forbi, mangler der dog stadig et vigtigt sidste skridt.

Tilbage til hverdagen

Efter ritualet skal cirklen lukkes lige så omhyggeligt, som den blev åbnet. Heksen takker pænt de fire verdenshjørner og elementerne for al deres hjælp undervejs. Derpå går hun rundt igen, denne gang ofte modsols, og lader cirklen opløse sig stille og roligt. På den måde sender man de lånte kræfter tilbage og vender hjem til den helt almindelige verden. At lukke cirklen ordentligt er nemlig lige så vigtigt som selve det at kaste den. Men ud over det rent rituelle har hele øvelsen også en langt dybere virkning. Den skaber dyb fokus, ro og en stærk følelse af, at man gør noget helt særligt og betydningsfuldt. På den måde bliver cirklen et fint og enkelt redskab til at samle både sind og hensigt.

Mening og fokus

I bund og grund handler det at kaste cirklen om langt mere end nogle ord og bevægelser. Det vigtigste at tage med er, at den skaber et trygt og helligt rum for ens hensigt. Vil man vide mere, kan man læse om wicca, om ritualer og om de fire elementer. Har man lyst til selv at mærke noget af roen, kan man indrette et lille stille hjørne derhjemme. Bag ønsket om en beskyttende cirkel ligger ofte en dyb længsel efter tryghed og forbindelse. Higer man efter den slags tryghed og forbindelse, vælger nogle en samtale med en clairvoyant. En sådan samtale kan give en følelse af at være beskyttet og af at høre til noget større. Til sidst minder cirklen os om, hvor meget der kan ske, når vi bevidst skaber et helligt rum.