Conspirituality når tro møder mistillid

Fænomenet conspirituality er en bemærkelsesværdig sammensmeltning af åndelig søgen og konspirationsteorier. De to forskere Charlotte Ward og David Voas gav det navn tilbage i 2011. Selve tanken er, at en skjult magt styrer hele verden, og at menneskeheden samtidig er ved at vågne åndeligt. Begge dele bygger på en dyb mistillid til myndigheder, medier og almindelig videnskab. Under coronapandemien blev fænomenet for alvor synligt i mange wellness-miljøer over hele verden. Eksperter ser det i dag som et alvorligt fænomen, der kan sprede skadelig fejlinformation. Det betyder ikke, at al åndelighed fører hertil, men at man bør være opmærksom. At forstå conspirituality handler derfor også om at styrke sin egen kritiske sans.

Tro og mistro mødes

Begrebet conspirituality er dannet af de engelske ord for sammensværgelse og spiritualitet. Det beskriver en verden, hvor åndelig søgen og konspirationsteorier flyder helt sammen. På den ene side står troen på en skjult magt, der i al hemmelighed styrer det hele. På den anden side står håbet om en stor åndelig opvågning for hele menneskeheden. Fænomenet knytter sig tæt til New Age og til meget af det, man til daglig kalder alternativt. For tilhængerne smelter de to tanker sammen til én samlet måde at se hele verden på. Mange føler her en stærk og varm fornemmelse af at kende en sandhed, som de fleste andre slet ikke ser. Selve begrebet har dog en både ret kort og forholdsvis klar historie bag sig.

Forskere giver det navn

Året var 2011, da to forskere formede selve ordet conspirituality. Charlotte Ward og David Voas brugte det til at beskrive en hastigt voksende bevægelse på nettet. De pegede på to grundtanker, der hele tiden gik igen i hele miljøet. Den første er, at en hemmelig gruppe i det skjulte styrer hele verdens gang. Den anden er, at menneskeheden er på vej mod et stort og lysende skift i selve bevidstheden. Det særlige er, at netop opvågningen ses som svaret på den skjulte magt. Forskerne så, hvordan disse idéer trivedes blandt mange, der søgte noget alternativt. Sammen dannede de to tanker en helt ny og kraftfuld fortælling om verden. Spørgsmålet er så, hvorfor de to vidt forskellige verdener overhovedet mødes.

Fælles mistillid

De to verdener deler nemlig flere vigtige træk, end man umiddelbart skulle tro. Begge bygger på en dyb mistillid til myndigheder, medier og den etablerede videnskab. I begge lejre vægtes ens egen intuition og fornemmelse højere end eksperternes ord. Tanken om en skjult sandhed, som kun de få har øje for, går igen begge steder. Mange taler begge steder om at vågne op og se det, som det store flertal endnu ikke ser. Den fælles følelse af at være indviet i noget helt særligt binder folk tæt sammen. Begge steder opfordres man desuden til selv at undersøge tingene og stole på sig selv. Derfor glider de to måder at tænke på næsten umærkeligt over i hinanden. Et helt bestemt tidspunkt fik dog fænomenet til at blomstre for alvor.

Synlig under pandemien

Tidspunktet var coronapandemien, hvor fænomenet pludselig blev meget synligt for alle. I mange wellness- og yogamiljøer begyndte kendte stemmer pludselig at dele konspirationsteorier. Budskaber mod vacciner og nedlukninger blev blandet sammen med tale om lys og kærlighed. Smukke billeder og bløde pastelfarver gjorde de mørke budskaber lettere at sluge. På de sociale medier nåede det hele hurtigt ud til rigtig mange mennesker. Nogle endte ganske tæt på bevægelser som QAnon, der bygger på vilde sammensværgelser. Det skete ofte gradvist, så folk knap selv bemærkede, hvor langt de var kommet. Sådan blev ellers fredelige åndelige rum nogle gange til kanaler for ren fejlinformation. Netop derfor er fænomenet værd at tage ganske alvorligt.

Farer ved fænomenet

Konsekvenserne kan nemlig blive både konkrete og alvorlige ude i den virkelige verden. Den allerstørste fare er spredningen af skadelig fejlinformation om sundhed og sygdom. Råd om at droppe vacciner eller almindelig behandling kan komme til at koste mennesker dyrt. Samtidig æder mistilliden langsomt den tillid op, vi har til forskere, læger og medier. Sårbare mennesker, der søger mening, kan blive trukket dybere og dybere ind i mørke fortællinger. For nogle bliver det desuden en glidebane ind i mere yderligtgående miljøer. Splittelse mellem venner og familie er også en velkendt og smertelig følge. Derfor tager forskere og fagfolk i dag fænomenet ganske alvorligt. At kunne navigere klogt i det hele er blevet en vigtig evne.

Åbenhed og sund skepsis

Heldigvis kan man udmærket være åben og åndeligt søgende og samtidig tænke kritisk. De to ting udelukker nemlig slet ikke hinanden, men styrker tværtimod hinanden. Et godt værn er at øve sig i kildekritik og tjekke, hvor en påstand egentlig stammer fra. Det hjælper også at spørge sig selv, hvem der mon vinder ved en bestemt fortælling. En følelse eller en intuition er værdifuld, men er ikke det samme som et egentligt bevis. At tale med mennesker, man stoler på, kan give et mere roligt og klart blik på tingene. Det skader heller ikke at give sig god tid, før man tror på noget helt nyt. Ægte åndelighed handler om indre ro og medfølelse, ikke om frygt og fjendebilleder. Sådan kan man bevare både sit åbne sind og sin sunde fornuft.

Klarhed og kritisk sans

Lærdommen fra conspirituality er, hvor let både ægte tro og dyb mistro kan smelte sammen. Det vigtigste at tage med er, at åbenhed og en sund kritisk sans sagtens kan gå hånd i hånd. Vil man vide mere, kan man trygt læse om hele fænomenet hos seriøse og pålidelige kilder. At tjekke, hvor en oplysning egentlig kommer fra, er en god vane at gøre til sin egen. Det hjælper også at tale med mennesker, man stoler på, når noget føles forvirrende. En sund nysgerrighed er en gave, så længe den følges af en lille smule sund skepsis. Ægte spiritualitet behøver hverken frygt eller fjendebilleder for at give dyb og ægte mening. Til sidst er det et klart og roligt sind, der bedst kan finde vej i larmen og støjen.