Kolonhydroterapi og tarmens renselse

Behandlingen kolonhydroterapi går grundlæggende ud på at skylle tyktarmen igennem med varmt vand. Selve tanken er at rense tarmen for affaldsstoffer og dermed give mere energi og velvære. Idéen stammer fra en gammel forestilling om, at giftstoffer fra tarmen kan skade hele kroppen. Den teori er dog i dag stort set forladt af den almindelige lægevidenskab. Mange oplever alligevel en behagelig følelse af lethed, mens forskningen ikke kan bekræfte de store løfter. Behandlingen er heller ikke helt uden risiko og bør altid foregå hos en kyndig og erfaren behandler. Den bør desuden aldrig bruges i stedet for almindelig lægehjælp ved sygdom. Vil man prøve den, er det klogt først at tale grundigt med sin egen læge.

En skylning af tarmen

Navnet kolonhydroterapi dækker over en grundig skylning af hele tyktarmen med varmt vand. Vandet føres forsigtigt op gennem endetarmen, mens det igen skyller tarmens indhold ud. En uddannet behandler står som regel for hele selve forløbet ved hjælp af noget særligt udstyr. Tanken bag det hele er netop at fjerne gammelt affald og give kroppen en følelse af at være helt renset. Behandlingen hører tydeligt hjemme i verdenen af alternativ medicin og moderne wellness. For nogle er den efterhånden blevet en fast del af deres pleje af både krop og velvære. Andre møder den med en del skepsis og stiller spørgsmål ved hele den bagvedliggende idé. Uanset hvad rækker selve tanken bag langt tilbage i tiden.

Tarmens gamle rygte

Skylning af selve tarmen er på ingen måde noget nyt påfund. Allerede i oldtidens Egypten og i andre gamle kulturer brugte man former for tarmskylning. Den moderne behandling bygger dog på en helt bestemt idé fra omkring år 1900. Dengang troede man på den såkaldte selvforgiftning, altså at affald i tarmen kunne forgifte hele kroppen. Ud fra netop den tanke skulle en helt ren tarm give et sundere og mere energisk liv. Behandlere lovede dengang, at en ren tarm kunne afhjælpe alt fra hovedpine til træthed. Netop denne idé blev en hjørnesten i dele af datidens alternativ medicin. I dag er selve teorien om selvforgiftning dog forladt af lægevidenskaben. Spørgsmålet er så, hvad tilhængerne egentlig håber at få ud af en sådan behandling.

Løfter om renselse

Tilhængerne af behandlingen peger gerne på en hel række mulige fordele. Først og fremmest taler de om en grundig udrensning af gammelt affald i tarmen. Mange beskriver bagefter en dejlig følelse af lethed, mere energi og bedre fordøjelse. Nogle mener også, at huden bliver klarere, og at en træls oppustethed forsvinder. For en del handler det desuden om en helt særlig form for indre renselse og velvære. Andre fremhæver, at de føler sig lettere til mode og mere veltilpasse bagefter. Det er dog vigtigt at huske, at de fleste af disse fordele bygger på personlige oplevelser. Solide videnskabelige beviser for de helt store løfter er der ikke meget af. Selve forløbet i en behandling er der til gengæld god grund til at se nærmere på.

Vand og udstyr

Typisk foregår en behandling hos en veluddannet og erfaren behandler i en klinik. Personen ligger som regel afslappet på en briks under hele det rolige forløb. Gennem et tyndt og blødt rør ledes der renset og lunkent vand op i tarmen. Vandet og tarmens indhold ledes derefter forsigtigt ud igen via et lukket system. Sådan gentages det stille og roligt, mens behandleren hele tiden holder nøje øje undervejs. Et helt forløb tager som regel et stykke tid og kan føles både lidt mærkeligt og afslappende. Mange behandlere taler beroligende med personen for at gøre hele oplevelsen tryg. God hygiejne og helt rent udstyr er afgørende for, at det foregår sikkert og forsvarligt. Den almindelige lægevidenskab har dog sit helt eget syn på hele behandlingen.

Forskningens syn

Lægevidenskaben er overordnet set ret skeptisk over for behandlingens helt store løfter. En sund tyktarm renser nemlig løbende sig selv og skiller helt af sig selv affald ud. Derfor mener de fleste læger ikke, at en rask og sund krop har brug for ekstra skylning. Teorien om, at giftstoffer hober sig op i tarmen, er aldrig rigtig blevet bevist. Forskningen finder generelt kun lidt eller ingen sikker støtte til de mange påstande om udrensning. De gode oplevelser skyldes muligvis snarere afslapning og forventning end selve skylningen. Det betyder ikke, at alle oplevelser er falske, men derimod at de helt sikre beviser mangler. Samtidig er der nogle vigtige hensyn til sikkerheden, man som patient absolut bør kende.

Risiko og hensyn

Bivirkninger og egentlige risici hører nemlig også med til billedet. Nogle oplever kramper, kvalme eller ubehag både under og efter en skylning. I sjældnere tilfælde kan der opstå væskemangel eller forstyrrelser i kroppens vigtige salte. Bruges der urent udstyr, er der desuden en reel fare for infektion eller skader på selve tarmen. Mennesker med tarmsygdom, hjerteproblemer eller nyresygdom bør være helt særligt forsigtige. For dem og for gravide kan en sådan behandling i værste fald være direkte risikabel. Derfor er det vigtigt at vælge en kyndig behandler med rent udstyr og rigtig god hygiejne. Endnu vigtigere er det at lytte til kroppens egne signaler undervejs. Allervigtigst er det dog at tale med sin egen læge, før man overhovedet går i gang.

Klogt og forsigtigt

Samlet set er kolonhydroterapi en omdiskuteret behandling med både ivrige tilhængere og en del skarpe kritikere. Det vigtigste at tage med er, at de helt store løfter mangler et solidt videnskabeligt grundlag. Overvejer man alligevel at prøve det, bør man først og fremmest tale med sin egen læge. Det gælder især, hvis man har en sygdom i tarm, hjerte eller nyrer. Vælger man at gå videre, er en kyndig behandler med god hygiejne helt afgørende. En sådan behandling bør aldrig erstatte almindelig lægehjælp ved egentlig sygdom. Vil man vide mere, kan man trygt søge oplysning hos sundhedsfaglige og pålidelige kilder. Til sidst er det altid kroppens egen sundhed og tryghed, der bør komme allerførst.