Paranormale oplevelser

Der er mange iblandt os, der har paranormale oplevelser, og nogle har det endda jævnligt, men da der er så meget overtro og tvivl knyttet til emnet, er det ikke alle, der føler det naturligt, at fortælle åbent om det, de oplever. En udtalelse som "jeg har set et spøgelse" kan for eksempel nemt komme til at fremkalde skæve smil og mistro hos tilhørerne. Derfor vælger de fleste enten ikke at tale om deres oplevelser, eller de venter med at fortælle om det, til de er sikre på at dem de fortæller det til, vil tage dem alvorligt. Det bliver pludselig en tillidssag at tale om det man ser og fornemmer.

Hvad dækker det over?

Hvad er en paranormal oplevelse egentlig? Det er et samlebegreb, der dækker de fleste former for uforklarlige oplevelser, fra den der gysende følelse af ikke at være alene i rummet, høre lyde der ikke umiddelbart burde være der, til poltergeist-oplevelser, hvor ting og sager flyver igennem luften, eller døre og skuffer der åbner og lukker sig af sig selv. Og endda rent faktisk at se skikkelser, der kun kan tolkes til at være ånder eller spøgelser. I modsætning til begrebet paranormal aktivitet, der beskriver fænomenet i teorien, benytter man begrebet paranormale oplevelser, når man selv har set og/eller hørt aktiviteten.

Skal man være synsk?

Man behøver ikke særlige evner som at være synsk eller medie for at opleve noget paranormalt. Hvis den paranormale aktivitet er stærk nok, kan man ikke undgå at lægge mærke til den. Der er mange, der er fascineret af det paranormale, og der findes mængder af grupper og fora, hvor man kan dele sine oplevelser eller mødes med ligesindede og diskutere sine oplevelser. Det kan for nogle være ret sjovt at være en del af sin egen spøgelsesjæger-gruppe. Mange jæger netop disse oplevelser, og opsøger steder hvor andre har set spøgelser eller haft uforklarlige oplevelser, fordi de gerne selv vil opleve det samme.

En jagt efter spænding

Der findes mennesker, der er mere lidenskabeligt optaget af paranormal aktivitet end andre. Man kan opsøge steder, hvor det er velkendt, at det spøger, og udfordre sig selv eller hinanden, til for eksempel at overnatte i et hjemsøgt hus med en uhyggelig historie. Sådan noget er der lavet mange film om – hvor ånderne bliver mere håndgribelige end forventet, og alle dør en grufuld død. Der er ikke nødvendigvis en forbindelse mellem at kunne lide den slags gysere og at faktisk opsøge hjemsøgte steder, men mennesker der undgår gysere er sandsynligvis også mere tilbøjelige til at undgå spøgelseshuse og alt, hvad der minder om dem.

Alle kan opleve det

Internettet er fyldt af historier fra almindelige mennesker, der har haft paranormale oplevelser. Mange af dem vil helst bortforklare oplevelserne, og det er tydeligt, at mange er bange for at blive gjort til grin. En stor mængde forumindlæg og historier starter nemlig med "Jeg tror egentlig overhovedet ikke på sådan noget" Flere af disse beretninger drejer sig om at personen helt uden foranledning har haft paranormale oplevelser, tit på et for dem nyt og ukendt sted, som på en ferierejse. I en lille landsby i Guatemala har flere turister rapporteret, at de på et bestemt overnatningssted er blevet vækket af at der står en lille guatemalansk pige i et hjørne af rummet og taler til dem.

God reklame

Som alt andet kan det overnaturlige udnyttes og laves om til en indtægtskilde. Rundvisninger i hjemsøgte huse, restauranter med sit eget private genfærd, der annonceres i brochurerne, overnatningssteder, hvor man har lagt mærke til at bestemte rum har en egen stemning. Så længe mennesker er villige til at betale for sådanne oplevelser vil der være andre, der vil prøve at udnytte det. Og det er ikke udelukkende negativt. For eksempel vil indtægterne fra omvisninger kunne bruges til nødvendigt vedligehold af bygningerne. Så det er en win-win-situation. Bortset fra for spøgelserne, der måske hellere ville være ladt i fred.