Clairvoyant Aalborg

Da jeg stod midt i en større livskrise, fik jeg hjælp fra en meget uventet kant. Et tilfældigt møde endte med at give mig ro i sindet. Alt sammen takket være en clairvoyant Aalborg som jeg mødte, da jeg sad alene på en café. Jeg lærte her, at når man tør være åben overfor hjælp, så kan den vise sig fra alle sider, selv fra en venlig fremmed. Men lad mig fortælle min historie fra begyndelsen. Det hele begyndte et par dage tidligere, da mit liv pludselig tog en uventet drejning. Jeg var studerende og skulle til eksamen, og havde længe kæmpet med motivationen og lysten til at gennemføre mit studie, hvilket mine forældre havde fornemmet og derfor presset mig endnu hårdere til at klare det godt.

En hemmelig drøm

Jeg var studerende på medicinstudiet, for at læse til læge, præcis som min far og min farfar. Min familie var enormt stolte af at jeg ville føre familietraditionen videre og gå ind i lægefaget. Men jeg må indrømme at jeg primært gjorde det fordi jeg følte jeg skulle leve op til deres forventninger og ikke fordi jeg selv brændte for faget. Faktisk havde jeg en hemmelig drøm om at blive kunstner, jeg har altid tegnet og malet, og i min fritid har jeg arbejdet meget med at tegne på min pc. Jeg har arbejdet med grafisk design som studiejob og har følt mig meget bedre tilpas i den verden, end jeg nogensinde har gjort på lægestudiet. Jeg havde dog ikke tænkt, at et møde med clairvoyant Aalborg skulle hjælpe mig.

At dumpe sin eksamen

Drømmen om en anden retning i livet voksede sig gradvist større som tiden gik, og da jeg skulle forberede mig til eksamen, var min motivation på nulpunktet. Jeg kunne ikke tage mig sammen, jeg havde ganske simpelt ikke lyst og det hele snørede sig sammen i mig, ved tanken om at presse mig igennem det. Jeg prøvede, men da tiden kom og jeg skulle op til eksamen, gik det som man kunne forvente, jeg dumpede, jeg fik den laveste karakter jeg nogensinde har fået. Og jeg plejer ellers at få topkarakterer i alle mine fag. En del af mig var rystet, og en del af mig var faktisk lettet. Men tanken om at skulle fortælle mine forældre om resultatet, var skræmmende.

Tid til at sige drømmen højt

På vejen hjem havde jeg igen tænkt grundigt over hvilken retning mit liv skulle forme sig, og jeg havde truffet en beslutning. Jeg ville droppe ud af lægestudiet, og begynde at læse grafisk design i stedet. Jeg havde allerede et job inden for faget hos et godt firma, og jeg havde det fantastisk, når jeg arbejdede med det. Hvorfor ikke gøre det til min livsvej i stedet? Da jeg kom hjem fortalte jeg mine forældre, at jeg var dumpet, og om min beslutning om at skifte spor. Min far blev rasende, min mor ulykkelig. Og efter et langt skænderi, hvor jeg ikke fik lov at forklare mig, endte jeg med at gå i vrede. Og min far råbte, at jeg ikke skulle komme hjem før jeg var klar til at genoptage mine studier igen.

Tænkepausen

Jeg tog hjem til en veninde, og fik lov til at være der nogle dage, til jeg havde fået ro i systemet og et overblik over det hele. Jeg brugte tiden til at tænke over hvad næste skridt skulle være. Og tog i den forbindelse på en café for at komme ud og tænke over tingene. Her sad jeg, frustreret, ked af det, vred på mine forældre og i tvivl om jeg nu også gjorde det rigtige. Jeg sad nok og sukkede lidt højlydt, begravet i mine tanker, da en dame ved nabobordet spurgte om jeg var ok? Den lille venlighed fik tårerne frem, og jeg begyndte pludselig bare at snakke om alle mine følelser og tanker. Hun kom over til mig og lyttede venligt til jeg havde talt mig tør. Så smilede hun og stillede mig et simpelt spørgsmål.

Det vigtige spørgsmål

Hun spurgte mig, hvem der skulle leve mit liv? Mig eller mine forældre? Det satte tingene i perspektiv, for det skulle jeg selvfølgelig. Der faldt der ro over mig. Jeg så to spor, mit liv kunne gå af, og jeg var slet ikke i tvivl om hvilket spor der var det rigtige for mig. Hun fortalte mig at jeg stod ved en skillevej, og det valg jeg tog nu, ville definere resten af mit liv. Hun sagde at mine forældre var faldet til ro, og ville lytte nu, at jeg skulle ringe til dem. Og da jeg gjorde det, var min mor så lettet, og min far meget undskyldende. Alt endte godt, takket været en venlig clairvoyant dame på en café. Det jeg lærte der, var hvor vigtigt det er at lytte til sig selv, at følge sit hjerte og sine drømme.