Amulet og troen på beskyttelse

Overalt og til alle tider har mennesker båret amuletter for at værne sig mod ondt og uheld. En amulet er en lille genstand, som efter troen kan beskytte sin ejer mod farer og onde kræfter. Allerede i oldtidens Egypten bar man skarabæer og hellige tegn, der skulle holde det onde langt væk. Andre steder brugte man sten, mønter, kors eller små billeder af en åben og beskyttende hånd. Fælles for dem alle er troen på, at en helt almindelig genstand kan rumme og give beskyttelse. En amulet skal først og fremmest forsvare, mens en talisman snarere skal tiltrække held og lykke. Meget af kraften ligger nok også i den tryghed, det giver at bære den. At se nærmere på amuletter er at møde en ældgammel og dybt menneskelig længsel efter tryghed.

Et værn mod ondt

Grundlæggende er en amulet en genstand, man bærer på sig for at beskytte sig mod ondt og uheld. Det kan være en sten, et smykke, en mønt eller et lille tegn med en ganske særlig betydning. Den findes i utallige former og har fulgt mennesket gennem hele dets lange historie. Troen er, at selve genstanden rummer en kraft, der kan holde fare og onde kræfter væk. Den slags tanker hører til selve kernen i meget folketro og i al spiritualisme. For den, der bærer den, giver amuletten en stærk følelse af tryghed og af at være beskyttet. Nogle bærer den synligt om halsen, mens andre helst gemmer den væk i en lomme. Uanset formen er meningen altid den samme, nemlig at føle sig sikker mod det onde. Selve skikken er dog langt ældre, end de fleste forestiller sig.

Oldgamle rødder

Siden de tidligste tider har mennesker båret sten, skaller og tænder som værn mod det onde. Amuletten er dermed en af de allerældste genstande, vi mennesker overhovedet kender til. Det ser ud til at være noget helt grundlæggende ved selve det at være menneske. Allerede i oldtidens Egypten blev kunsten ført helt ud i detaljen med skarabæer og hellige øjne. Sådanne tegn blev både båret af de levende og omhyggeligt lagt med de døde i graven. Næsten alle kulturer på hele jorden har på hver sin egen måde haft deres egne beskyttende genstande. På tværs af både tid og sted går troen på den lille genstands skjulte kraft igen. Mange skelner dog skarpt mellem to forskellige slags af disse kraftfulde objekter.

To slags kraft

Begreberne amulet og talisman bruges i daglig tale ofte, som om de betyder præcis det samme. Der er dog en ganske fin forskel, som er værd at kende, hvis man vil forstå dem rigtigt. En amulet er først og fremmest beskyttende og skal holde det onde og det farlige langt væk. En talisman er derimod mere aktiv og skal tiltrække held, kærlighed eller fremgang. Den ene forsvarer altså sin ejer, mens den anden snarere lokker det gode til sig. I praksis flyder de to begreber dog ofte sammen, og samme genstand kan sagtens gøre begge dele. Derfor er det heller ikke altid muligt at trække en helt skarp grænse mellem dem. Allermest kendte er nok de mange symboler, der gennem tiden er blevet brugt som værn mod ondt.

Tegn der beskytter

Op gennem historien er nogle symboler blevet brugt som beskyttelse igen og igen. Mest kendt er nok det onde øje, der ofte vises som et blåt øje og skal afværge al misundelse. Lige så udbredt er den åbne hånd, som mange i dag kender under navnet Fatimas hånd. I den kristne verden har korset og små helgenbilleder gennem tiden spillet den samme rolle. Andre steder bruger man hesteskoen, firkløveren eller gamle runer som tegn på både held og værn. Hvert eneste symbol bærer sin egen lille historie om, hvad det skal holde væk eller trække til. Fælles er, at de alle skal stå som et skjold mellem ejeren og det, der kan true. Men en amulet er som regel mere end blot sit tegn, for også selve stoffet betyder noget.

Stof og kraft

Også selve materialet i en amulet har til alle tider haft en meget stor betydning. Forskellige ædelsten blev tillagt hver sin helt særlige evne til at hele, beskytte eller bringe held. Metaller som sølv og guld blev set som både rene og stærke og derfor velegnede til formålet. Nogle amuletter rummer i stedet skrevne ord, korte bønner eller hellige tegn gemt inden i. Mange mente, at en genstand først fik sin fulde kraft, når den var blevet velsignet eller indviet. Andre lod amuletten ligge i måneskin eller i røg for langsomt at lade den op. På den måde bliver en helt almindelig ting forvandlet til et personligt og kraftfuldt værn. Alligevel er det måske slet ikke selve genstanden, der betyder mest.

Sindets egen kraft

Måske ligger en stor del af amulettens kraft i hovedet på den, der bærer den. Det er en kraft, vi alt for nemt kommer til at overse eller måle for lavt. At føle sig beskyttet kan helt i sig selv give både ro, mod og en større tro på sig selv. En amulet bliver på den måde et lille anker, man kan holde fast i, når livet bliver svært. Den minder hele tiden ejeren om noget vigtigt og samler tankerne om et ønske eller et håb. Derfor virker den faktisk ofte, uanset om man tror på en egentlig overnaturlig kraft. Behovet for at føle sig sikker og tryg er nemlig dybt menneskeligt og findes i os alle sammen. Sådan lever en ældgammel skik den dag i dag videre, hver gang nogen rører ved sin lille lykkesten.

Tryghed at holde fast i

Inderst inde fortæller amuletten om et af menneskets mest grundlæggende ønsker. Det vigtigste at tage med er, at den handler om tryghed mindst lige så meget som om magi. Vil man vide mere, gemmer folketro og kulturhistorie på utallige fortællinger om beskyttende tegn. Har man lyst til selv at prøve det, kan man vælge en genstand med en helt personlig betydning. Bag ønsket om beskyttelse ligger ofte en mere almen længsel efter ro og efter at føle sig holdt. Bærer man på en indre uro, vælger nogle at søge tryghed i en samtale med en clairvoyant. En sådan samtale kan give ro i sindet og en følelse af at være mindre alene. Til sidst minder amuletten os om, hvor meget tryghed der kan ligge i en helt lille ting.