Akasha og universets hukommelse

På sanskrit betyder ordet akasha noget i retning af æter, det åbne rum eller selve himmelrummet. I gammel indisk tankegang regnes det for det fineste af de fem elementer, som alt andet hviler i. Akasha er det altgennemtrængende rum, som både luft, ild, vand og jord menes at opstå i. I de ældste skrifter sættes det næsten lig med det guddommelige, der gennemtrænger hele tilværelsen. Senere blev hele tanken hentet ind i vestlig spiritualitet og fik dér en helt ny betydning. Her blev akasha til et fint kosmisk stof, der husker alt, hvad der nogensinde er sket. Mange taler i dag om Akasha-kronikken som en slags universets store og altomfattende hukommelse. At forstå akasha er at møde en levende bro mellem ældgammel filosofi og moderne åndelig søgen.

Det åbne rum

Sanskritordet akasha betegner æteren, rummet eller selve det vældige og altomfattende himmelhvælv. I gammel indisk tankegang er det ikke bare tom luft, men derimod et fint og levende rum. Dette rum tænkes at gennemtrænge alt og at være til stede overalt på én og samme tid. Netop derfor spiller akasha en helt central rolle i Østens religion og mytologi. Man forestiller sig, at alt, hvad der overhovedet findes, hviler i og bæres af dette ene rum. Det er på én gang det fuldstændig tomme og det, der alligevel rummer alle ting. For de gamle indiske vismænd var akasha derfor noget af det allermest grundlæggende, der findes. Selve dette rum er dog kun ét blandt flere store elementer i denne gamle tankeverden.

Elementernes rod

Indisk filosofi taler om fem grundelementer, som hele den fysiske verden menes at være bygget op af. De fire kender vi alle godt, nemlig jord, vand, ild og luft, der findes overalt omkring os. Det femte og fineste af dem er netop akasha, rummet, som de andre fire opstår og hviler i. Mens de øvrige elementer kan ses og mærkes, er akasha det usynlige, der stille bærer dem alle. Tit knyttes det også til selve lyden, for lyd kan kun brede sig gennem et rum. På den måde bliver akasha selve den baggrund, som al tilværelse i det hele taget udspiller sig på. Tanken om de fem elementer er dybt forankret i hinduismens religion og mytologi. For at forstå akasha helt må man dog vende sig mod de gamle indiske skrifter.

Rummet og det hele

Vedaerne og upanishaderne, de ældste indiske skrifter, taler alle om akasha med stor ærefrygt. Her beskrives rummet som noget nær det guddommelige, det, alt udspringer af og igen vender tilbage til. Enkelte steder sættes akasha næsten lig med Brahman, selve den store og altomfattende verdenssjæl. Rummet bliver dermed ikke bare en tom beholder, men derimod en levende og hellig kraft. Alt, hvad der findes, tænkes at svæve frit i dette ene store og bærende rum. På den måde knytter akasha det mindste lille sandskorn sammen med hele det vældige univers. I årtusinder var dette en ren østlig tanke, kendt langt fra den vestlige verden. Men en dag rejste idéen om akasha mod vest og forvandlede sig undervejs.

Idéen rejser vestpå

Sidst i det 19. århundrede blev akasha for alvor kendt i de vestlige åndelige kredse. Det skete især gennem teosofien og dens grundlægger, Helena Blavatsky, der skrev meget om netop dette emne. Hun og hendes mange efterfølgere gav dog ordet en ny og noget anderledes betydning. Hos dem blev akasha til et fint kosmisk stof, der ligger som et tyndt slør over hele verden. I dette stof skulle hver eneste hændelse og hver lille tanke sætte sig som varige spor. Også senere tænkere som Rudolf Steiner byggede ivrigt videre på denne dragende forestilling. Sådan blev en ældgammel indisk idé til noget helt nyt i den vestlige spiritualitet. Det førte med tiden til tanken om en kosmisk bog, hvor absolut alting står skrevet.

Alt står skrevet

Mange kalder i dag denne kosmiske bog for Akasha-kronikken eller universets store arkiv. Ifølge tanken rummer den optegnelser over alt, hvad der nogensinde er sket, sagt og tænkt. Hver eneste handling, hver følelse og hvert helt liv skulle ligge gemt i dette store arkiv. Nogle sammenligner det med et helt umådeligt bibliotek, hvor intet nogensinde går tabt. Visse synske og clairvoyante hævder ligefrem, at de kan læse i denne usynlige bog. På den måde søger de svar om fortiden, om tidligere liv og om menneskets dybere vej fremad. For tilhængerne er selve kronikken et smukt bevis på, at alt i verden hænger uløseligt sammen. Netop derfor bliver denne gamle tanke ved med at fascinere mennesker den dag i dag.

Intet går tabt

Læren om akasha rører ved et dybt menneskeligt ønske om, at intet i livet helt skal gå tabt. Den lover på sin helt egen måde, at hvert eneste øjeblik bliver husket et eller andet sted. Samtidig peger den på, at alt og alle i sidste ende hænger sammen i ét stort hele. For mange er det en både trøstende og smuk måde at se verden og tilværelsen på. Den binder også Østens ældgamle visdom elegant sammen med en vestlig længsel efter mening. Hvor meget man vil tro på den, må naturligvis altid være op til den enkelte selv. Men som billede på sammenhæng og hukommelse er akasha unægtelig svær at glemme igen. Sådan lever en ældgammel tanke videre som et af åndelighedens smukkeste og mest dragende billeder.

Visdom og hukommelse

Tilsammen rummer akasha både ældgammel filosofi og moderne drømme om en kosmisk hukommelse. Det vigtigste at tage med er, at idéen handler om sammenhæng og om, at intet er glemt. Vil man vide mere, kan man læse om indisk filosofi, om de fem elementer og om teosofien. At sidde i stilhed og mærke det rum, tanker og følelser opstår i, kan også give en fornemmelse af akasha. Bag nysgerrigheden ligger ofte et ønske om at forstå sin egen vej og sin plads i det hele. Ønsker man hjælp til den slags store spørgsmål, vælger nogle en samtale med en clairvoyant. En sådan samtale kan give nyt perspektiv på fortid, valg og det, der venter forude. Til sidst minder akasha os om, at intet liv og intet øjeblik nogensinde går helt tabt.