Ein Sof Aur og det uendelige lys

Med begrebet Ein Sof Aur træder vi helt ind i hjertet af den jødiske mystik. Ordene betyder det uendelige lys og peger på selve den guddommelige kilde bag alt, hvad der er til. Ifølge kabbalaen findes der bag verden en skjult Gud, som er helt uden grænser og uden ende. Før denne Gud kan ane sig selv, taler man om tre slør, og det inderste af dem er netop det uendelige lys. Fra dette grænseløse lys strømmer hele skabelsen langsomt ud gennem det, man kalder Livets Træ. Tanken er, at alt levende i sidste ende har sin dybeste rod i den samme uendelige glans. Mystikere har i århundreder forsøgt at nærme sig dette lys gennem bøn, fordybelse og stilhed. At møde idéen om Ein Sof Aur er at stå ansigt til ansigt med en af tilværelsens største gåder.

Det uendelige lys

Udtrykket Ein Sof Aur betyder noget i retning af det grænseløse og helt uendelige lys. Det peger på den skjulte guddommelige kilde, som efter troen ligger dybt bag alt i tilværelsen. Tanken stammer fra kabbalaen, den gamle jødiske lære om Gud, sjælen og hele verden. Netop derfor regnes Ein Sof Aur for et af de dybeste begreber i al esoterisme og mystik. Det beskriver ikke en bestemt person eller en ting, men snarere en uendelig og levende strøm af lys. Fra dette lys skulle hele skabelsen ganske langsomt være strømmet frem og taget form. For mange søgende står det i dag som selve billedet på det guddommelige bag alt. For at forstå dette lys må man dog først kende den verden, det udspringer af.

Lyset i kabbalaen

Hjemmet for Ein Sof Aur er kabbalaen, en dyb og gammel strøm af jødisk mystik. Denne lære opstod i middelalderen, men bygger på endnu ældre tanker om Gud og skabelsen. I dens centrum står Livets Træ, et stærkt billede på de kræfter, alt liv strømmer igennem. Her forsøger man at forstå, hvordan den helt uendelige Gud kan hænge sammen med vores endelige verden. Kabbalaen tilhører nogle af de ældste og mest indflydelsesrige strømme i al jødisk esoterisme. Dens vigtigste skrift kaldes "Zohar" og regnes for et af mystikkens store værker. Gennem disse gamle tekster nærmer man sig forsigtigt det skjulte og det uudsigelige. Selve vejen frem til lyset begynder dog endnu længere ude, helt ude i det rene intet.

Tre skjulte slør

Inden lyset overhovedet bryder frem, taler kabbalaen om tre slør, der dækker over Gud. Det første kaldes Ain og betyder ganske enkelt intet eller det helt rene ingenting. Dernæst kommer Ein Sof, som betegner det uendelige, altså det uden grænser og uden nogen ende. Til sidst når vi Ein Sof Aur, det uendelige lys, hvor det skjulte begynder at træde frem. Disse tre slør er ikke tre forskellige guder, men derimod tre måder at ane det samme på. De fører tanken fra det helt tomme og ufattelige hen mod noget, vi langsomt kan begynde at fatte. På den måde bliver lyset et allerførste skridt fra det skjulte og hen mod det åbenbare. Spørgsmålet er så, hvordan dette uendelige lys overhovedet bliver til en hel og levende verden.

Fra lys til verden

Skabelsen bliver til gennem det, kabbalaen kalder en udstrømning eller emanation. Tanken er, at Gud trækker sig en lille smule tilbage for at give plads til noget uden for sig selv. I dette tomme rum stråler det uendelige lys ind og former de allerførste kræfter. Disse kræfter kaldes "sefiroter" og udgør tilsammen det berømte Livets Træ. Gennem træet siver lyset ned, trin for trin, indtil det helt til sidst bliver til vores egen verden. Mystikeren Isaac Luria beskrev netop denne sammentrækning og udstrømning ganske indgående. På den måde forbinder Ein Sof Aur det fjerne og skjulte med det helt nære og synlige. For den søgende rejser dette dog et endnu større spørgsmål om selve vejen tilbage.

Mystikerens vej

Hos den søgende handler kabbalaen til allersidst om at finde vej tilbage mod det uendelige lys. Da Gud i sin inderste kerne er helt uden grænser, kan ingen tanke eller ord rumme det fulde. Derfor taler mystikerne ofte helst om Gud ved at sige, hvad Gud netop ikke er. Vejen derhen går gennem bøn, dyb fordybelse og lange studier af de hellige tekster. Målet er ikke at begribe lyset med forstanden, men stille og roligt at åbne sig for det. For nogle bliver lyset på den måde ikke en fjern teori, men en helt nær og levende oplevelse. Mange beskriver det som en dyb længsel efter at vende hjem til sit eget oprindelige udspring. Netop denne stille længsel efter selve kilden går igen i næsten al dyb mystik verden over. Med tiden bredte tankerne om dette lys sig langt ud over den jødiske verden.

Arven efter kabbalaen

Efterhånden vandrede kabbalaens tanker ud i den bredere vestlige mystik. Lærde og søgende langt uden for jødedommen blev draget af billedet på det skjulte og uendelige lys. I flere esoteriske retninger taler man den dag i dag stadig om de tre slør foran det guddommelige. Også i moderne åndelige miljøer dukker idéen om en grænseløs kilde til alt op igen og igen. For mange er den smuk, netop fordi den peger på en dyb enhed bag alle tings mangfoldighed. Tanken om et stille lys bag verden synes at røre ved noget meget grundlæggende i os mennesker. Måske er det netop derfor, den har kunnet overleve i så mange former gennem tiden. Sådan lever Ein Sof Aur videre som et af mystikkens mest dragende billeder.

Kilden til alt

Forstået i sin helhed er Ein Sof Aur et forsøg på at sætte ord på det, der ikke kan siges. Det vigtigste at tage med er, at idéen peger på en dyb enhed og en fælles kilde bag alt levende. Vil man vide mere, findes der mange bøger om kabbala og om billedet på Livets Træ. At sidde i stilhed og lade tankerne hvile ved kilden kan også åbne for nye fornemmelser. Bag den slags grublerier ligger ofte en stille længsel efter mening og efter noget større. Mærker man den slags længsel, vælger nogle at åbne op i en samtale med en clairvoyant. En sådan samtale kan give plads til de helt store spørgsmål om livet og dets kilde. Til sidst minder Ein Sof Aur os om, at det største lys ofte gemmer sig i det skjulte.