Vinyasa yoga når åndedræt møder bevægelse

Sjældent forenes krop og sind så smukt som i vinyasa yoga. Her flyder den ene stilling blødt over i den næste, styret af et roligt og bevidst åndedræt. Stilen voksede frem i det forrige århundrede som en friere udløber af den mere faste ashtanga yoga. En typisk time begynder blidt, varmer kroppen op gennem solhilsner og bygger op til en lidt sværere stilling. Til sidst falder pulsen, og man lægger sig ned til en dyb og velgørende hvile på måtten. Undervejs trænes både styrke, smidighed, balance og kondition, mens tankerne får lov at falde til ro. Mange beskriver oplevelsen som en bevægelig meditation, hvor man for en stund glemmer alt andet omkring sig. Det bedste er, at man kan begynde uden særlige forudsætninger og udvikle sig i sit eget tempo. At rulle måtten ud bliver på den måde til en lille, kærkommen pause fra en travl hverdag.

Bevægelse der flyder

Kort sagt er vinyasa yoga en dynamisk og flydende form for yoga, hvor bevægelse og åndedræt følges ad. I stedet for at holde hver stilling længe glider man blødt fra den ene position til den næste. Ordet vinyasa peger netop på dette at sætte tingene sammen i en bestemt og bevidst rækkefølge. Stilen hører i dag til blandt de mest populære tilbud inden for wellness og moderne træning. Mange kalder den ganske enkelt for flow yoga, fordi timerne føles som én lang, sammenhængende bevægelse. Ingen to timer behøver at være ens, for læreren sætter selv stillingerne sammen på nye måder. Det gør formen levende og afvekslende, men også krævende på en god måde. For at forstå, hvor denne stil kommer fra, må man en tur tilbage i historien.

Stilens oprindelse

Historien bag vinyasa rækker tilbage til det 20. århundrede og en indisk læremester. Den berømte lærer Krishnamacharya formede en yoga, hvor bevægelse og åndedræt hørte tæt sammen. Hans elev Pattabhi Jois videreudviklede dette til den faste og krævende stil, vi kalder ashtanga. Vinyasa opstod som en friere gren af netop ashtanga, hvor rækkefølgen ikke ligger fast. Den frihed gjorde stilen let at tilpasse, og den spredte sig derfor hurtigt til studier over hele verden. I dag møder man den i de fleste yogahuse og i et væld af kurser om wellness og sundhed. Trods sine ret moderne træk hviler den stadig på en meget gammel og enkel tanke. Hjertet i det hele er nemlig forbindelsen mellem krop og åndedræt.

Åndedrættet sætter takten

Vejrtrækningen er det, der sætter rytmen for hele timen i vinyasa yoga. Som regel trækker man vejret ind i én bevægelse og ånder roligt ud i den næste, så krop og luft følges ad. Mange lærer en blød, hørbar måde at trække vejret på, der minder lidt om lyden af havet. Denne rolige vejrtrækning gør bevægelserne jævne og blide og hjælper sindet med at samle sig. Når man først finder rytmen, glider tankerne i baggrunden, og kun nuet er tilbage. Netop derfor taler man ofte om vinyasa som en form for bevægelig meditation. Kroppen arbejder hårdt, men hovedet får samtidig en kærkommen pause fra dagens larm og tankemylder. Den oplevelse bliver allertydeligst, når man følger en hel time fra start til slut.

En typisk yogatime

Forløbet begynder roligt, ofte siddende, hvor man finder ro og mærker sit åndedræt. Derefter varmer man kroppen op, gerne med en række solhilsner, der sætter blodet i bevægelse. Så bygger læreren langsomt en flydende sekvens op, der ofte topper i en lidt sværere stilling. Blød musik og et lunt lokale er med til at bære stemningen og holde kroppen smidig. Mod slutningen kommer roligere og mere afspændte stillinger, der får pulsen til at falde igen. Allersidst lægger man sig ned til en stille hvile, som regnes for en vigtig del af timen. Her får krop og sind lov til at samle alt det, øvelserne har sat i gang. Når kroppen således er blevet brugt, melder spørgsmålet sig om, hvad man egentlig får ud af det.

Krop og sind i balance

Udbyttet af vinyasa yoga rækker langt ud over den enkelte time. Den flydende bevægelse opbygger med tiden både styrke, smidighed og en mærkbart bedre balance. Fordi pulsen kommer op, træner mange former for vinyasa også kondition og udholdenhed. Samtidig lærer man sin krop bedre at kende og opdager spændinger, man ellers ikke mærkede. Den faste vejrtrækning virker beroligende og hjælper med at slippe stress og indre uro. Mange føler sig på en gang både behageligt trætte og helt opladte, når de ruller måtten sammen. For nogle bliver de faste timer et vigtigt frirum, hvor de kan koble helt af fra en travl hverdag. Det bedste er, at man ikke behøver nogen særlige forudsætninger for at komme i gang.

De første skridt

Ingen behøver at være ung, smidig eller i topform for at prøve vinyasa yoga. De fleste steder tilbyder hold for begyndere, hvor tempoet er lavere og stillingerne enklere. Det eneste, man reelt skal bruge, er en yogamåtte og noget tøj, der er rart at bevæge sig i. Klodser og en strop kan desuden gøre flere af de sværere stillinger lettere at komme ind i. Den vigtigste regel er at lytte til kroppen og kun gå så langt, som den siger god for. Føler man smerte, eller er man gravid eller skadet, er det klogt at spørge en kyndig først. Lidt efter lidt vokser både styrken, smidigheden og fortroligheden med de mange stillinger. Med tiden bliver selv en ganske kort flow på måtten til en kær og fast vane.

Rul måtten ud

Dybest set er vinyasa yoga en bevægelig vej til både styrke og ro. Det vigtigste at tage med er, at åndedrættet og bevægelsen tilsammen gør timen til mere end bare træning. Vil man prøve, er en begynderklasse på et lokalt yogastudie et trygt og rart sted at starte. Vil man hellere træne hjemme, findes der i dag mange gode videoer og apps med rolige flow. En god måtte, lidt løst tøj og eventuelt et par klodser er alt, hvad man behøver i begyndelsen. Det betaler sig at øve lidt og ofte frem for sjældent og hårdt, for kroppen vænner sig gradvist til det. Husk altid at lytte til kroppen og holde igen, hvis noget gør ondt eller føles forkert. Til gengæld kan tiden på måtten blive til en kilde til både ny energi og dyb ro.