Paranormale oplevelser

Mange blandt os oplever paranormale fænomener, og nogle oplever dem jævnligt. Men eftersom emnet ofte er omgærdet af overtro og tvivl, føler ikke alle, at det er naturligt at dele åbent, hvad de oplever. Udsagn som "jeg har set et spøgelse" kan hurtigt fremkalde skæve smil eller mistro hos tilhørerne. Derfor vælger de fleste enten at tie eller vente, indtil de er sikre på, at modtageren vil tage dem alvorligt. At tale om det, man ser og fornemmer, bliver hurtigt en tillidssag. Mange oplever direkte kontakt til de afdøde, og en afdødekontakt kan træde frem og give beskeder eller vejledning, hvilket gør det til en dybt personlig og intens erfaring, der kræver mod og åbenhed for at forstå og videreformidle.

Hvad dækker det over?

Hvad er en paranormal oplevelse egentlig? Det er et samlebegreb, der dækker de fleste former for uforklarlige oplevelser – fra den gysende fornemmelse af ikke at være alene i rummet, lyde der ikke burde være der, til poltergeist-oplevelser, hvor ting flyver gennem luften, eller døre og skuffer åbner og lukker sig af sig selv. Det kan endda omfatte at se skikkelser, som kun kan tolkes som ånder eller spøgelser, eller at opleve kommunikation med en afdødekontakt. I modsætning til begrebet paranormal aktivitet, der beskriver fænomenet teoretisk, bruges begrebet paranormale oplevelser, når man selv har set, hørt eller mærket aktiviteten på nærmeste hold.

Skal man være synsk?

Man behøver ikke særlige evner som at være synsk eller medie for at opleve noget paranormalt. Hvis den paranormale aktivitet er stærk nok, kan man ikke undgå at lægge mærke til den. Der er mange, der er fascineret af det paranormale, og der findes mængder af grupper og fora, hvor man kan dele sine oplevelser eller mødes med ligesindede og diskutere sine oplevelser. Det kan for nogle være ret sjovt at være en del af sin egen spøgelsesjæger-gruppe. Mange jæger netop disse oplevelser, og opsøger steder hvor andre har set spøgelser eller haft uforklarlige oplevelser, fordi de gerne selv vil opleve det samme.

En jagt efter spænding

Der findes mennesker, der er mere lidenskabeligt optaget af paranormal aktivitet end andre. Man kan opsøge steder, hvor det er velkendt, at det spøger, og udfordre sig selv eller hinanden, til for eksempel at overnatte i et hjemsøgt hus med en uhyggelig historie. Sådan noget er der lavet mange film om – hvor ånderne bliver mere håndgribelige end forventet, og alle dør en grufuld død. Der er ikke nødvendigvis en forbindelse mellem at kunne lide den slags gysere og at faktisk opsøge hjemsøgte steder, men mennesker der undgår gysere er sandsynligvis også mere tilbøjelige til at undgå spøgelseshuse og alt, hvad der minder om dem.

Alle kan opleve det

Internettet er fyldt af historier fra almindelige mennesker, der har haft paranormale oplevelser. Mange af dem vil helst bortforklare oplevelserne, og det er tydeligt, at mange er bange for at blive gjort til grin. En stor mængde forumindlæg og historier starter nemlig med "Jeg tror egentlig overhovedet ikke på sådan noget" Flere af disse beretninger drejer sig om at personen helt uden foranledning har haft paranormale oplevelser, tit på et for dem nyt og ukendt sted, som på en ferierejse. I en lille landsby i Guatemala har flere turister rapporteret, at de på et bestemt overnatningssted er blevet vækket af at der står en lille guatemalansk pige i et hjørne af rummet og taler til dem.

God reklame

Som alt andet kan det overnaturlige udnyttes og laves om til en indtægtskilde. Rundvisninger i hjemsøgte huse, restauranter med sit eget private genfærd, der annonceres i brochurerne, overnatningssteder, hvor man har lagt mærke til at bestemte rum har en egen stemning. Så længe mennesker er villige til at betale for sådanne oplevelser vil der være andre, der vil prøve at udnytte det. Og det er ikke udelukkende negativt. For eksempel vil indtægterne fra omvisninger kunne bruges til nødvendigt vedligehold af bygningerne. Så det er en win-win-situation. Bortset fra for spøgelserne, der måske hellere ville være ladt i fred.