Sandsiger

Så havde jeg endelig gjort det. Jeg havde booket en tid hos en sandsiger. Nysgerrigheden havde luret i årevis — hvordan foregår det egentlig, hvordan arbejder clairvoyante, og hvordan føles selve oplevelsen? Min far, som jeg havde haft et nært forhold til gennem hele barndommen, var netop gået bort. Som om det ikke var nok, havde jeg også lige været igennem et smertefuldt brud efter 14 år sammen og med to børn. En veninde foreslog mig at prøve noget helt andet. Og jeg tænkte: hvorfor ikke? Tiden var inde, og det kunne næppe gøre situationen værre. Måske ville det bare være en form for adspredelse — eller i bedste fald en chance for ny indsigt fra en erfaren sandsigerske.

Kritisk

Som freelancejournalist besluttede jeg mig for at gå professionelt til værks. Jeg ville være neutral, holde igen med oplysninger og lade hende arbejde uden hjælp. Jeg havde endda vielsesringen i lommen som en slags test. Mit mål var at se, om hun kunne opfange noget reelt. Med bankende hjerte kørte jeg ud til adressen, hvor Eva — en kendt sandsigerske — havde sin praksis. Hun boede i et lille hus lige uden for byens centrum. Haven var let tilgroet, lidt vild, men alligevel charmerende. Midt i det hele stod et lille drivhus, velholdt og fyldt med grønne planter. Der var en særlig stemning, næsten som om stedet selv var en del af hendes energi.

Naboen på gaden

Jeg havde forestillet mig en ældre kvinde og blev overrasket, da damen, der kom ud, var i halvtredserne og klædt som en helt almindelig nabo. "Hej," sagde hun venligt og inviterede mig indenfor. Vi satte os i hendes køkken, hvor hun lavede en kop te til mig. Smalltalk virkede lidt svært, som om det ikke interesserede hende. Hun nynnede en sang, mens hun satte to kopper, lidt fløde og en lille skål sukker frem. "Til dem af jer med en sød tand," sagde hun smilende. Jeg måtte også smile. Jeg brugte altid sukker i min te. Det kunne dog være gætværk, for der var trods alt 50/50 chance for at have ret.

Med lukkede øjne

Hun tog mig i sine hænder og lukkede øjnene. Jeg sad der, lidt på hovedet, og var lidt usikker på, hvad jeg skulle gøre. Og så begyndte hun at tale. Hun beskrev de tegn, der kom til hende, og hvad de betød for mig i min situation. Hun sprang frem og tilbage i tiden og understregede, at "A" skete, fordi "B" var sket tidligere. Hun talte om, hvad jeg havde brug for, og hvordan jeg kunne opfylde de behov. Hun beskrev i detaljer, hvordan begivenhederne havde udfoldet sig i min barndom, og hvordan det har bragt mig derhen, hvor vi er i dag. Jeg følte, at jeg blev varm indeni. Min indre professionelle journalist havde taget en fridag. Nu var jeg bare her, i krop og sind, og tog imod, med kærlighed.

Ringen i din lomme

Da det hele var overstået, slap hun mine hænder og lænede sig lidt tilbage i stolen. Hun drak noget te, og jeg gjorde det samme. Det nervøse behov for smalltalk var væk. Hun kendte mig. Vi sad i stilhed, drak vores te og så på de små fugle, der hoppede rundt i haven. Det var godt bare at "være". Jeg tog en sidste slurk og rejste mig for at gå. Hun fulgte mig ud i gangen, og jeg takkede hende for en øjenåbnende læsning. Hun kiggede på mig og sagde: "Nu skal du bare slappe af og tage imod de budskaber, universet har til dig. Det kan nogle gange være lidt meget på én gang. "Og du, den ting i din lomme." Jeg kiggede overrasket op på hende. Jeg havde helt glemt det og følte mig nu lidt flov over min lille "plan".

Accept

Hun fortsatte i sin sædvanlige venlige tone: "Bare læg det væk. Det er en del af din fortid, og du behøver ikke længere dvæle ved den. Din fremtid ser ikke sådan ud længere." Jeg smilede og sagde endnu en gang "tak". Jeg kørte hjem i stilhed. Ingen radio eller musik. Da jeg kom hjem, var det første, jeg gjorde, at tage ringen op af lommen og lægge den væk. Hun havde ret. Jeg havde ikke brug for den længere. Jeg har mødt hende et par gange siden, og det vil jeg nok blive ved med. Der er sikkert mange underlige ting derude og mange mennesker, der påstår, at de har evner, som de ikke har. Men jeg er nu helt overbevist om, at der findes mennesker, som virkelig har evner.