Ekstrasensorisk perception og sjette sans

Mange har tænkt på en gammel ven, som så dukkede op få minutter senere. Sådanne oplevelser har fået forskere til at spørge, om mennesker kan fornemme noget uden de almindelige sanser. Betegnelsen ekstrasensorisk perception samler flere former, blandt andet tankeoverførsel, klarsyn og forudanelser. Den opstod i 1930-erne i amerikanske laboratorier, men interessen er langt ældre. Forsøg med kort, afslapning og drømme har givet både overraskende resultater og skarp kritik. Videnskaben har endnu ikke fundet sikre beviser, og derfor lever emnet i grænselandet mellem forskning og personlig erfaring. Alligevel fortsætter mange med at undersøge, hvordan intuition og fornemmelser fungerer i hverdagen. Det gør emnet både spændende og åbent for nye spørgsmål.

Når sanserne rækker længere

At opfatte noget uden hjælp fra de fem sanser kaldes ekstrasensorisk perception. Det handler om indtryk, der ikke kommer fra syn, hørelse, lugt, smag eller berøring. Mange kender det som en pludselig fornemmelse af, at en bestemt person er i nærheden, eller at noget er ved at ske. Begrebet rummer alt det, som i daglig tale kaldes paranormalt og som handler om menneskets opfattelsesevne. Nogle ser det som en ægte evne, mens andre mener, at det skyldes tilfældigheder og stærk intuition. Uanset standpunkt har emnet engageret mennesker i mange kulturer. Man taler ofte om en sjette sans, selvom ingen har kunnet vise, at den findes som et særligt organ. Hvem der først satte et navn på fænomenet, og hvornår, er en historie for sig.

Forskningens første skridt

Svaret begynder i London i 1882, hvor en gruppe lærde stiftede et selskab for psykisk forskning. Frederic Myers, en af stifterne, indførte ordet telepati for at beskrive tankeoverførsel. Paranormalt var dengang et emne, som hørte til i private saloner og aftener med spiritisme. Mødene samlede både læger, filosoffer og fysikere. Selskabet ville undersøge fænomenerne med nøgternhed og orden. I 1930-erne gik amerikaneren Joseph Banks Rhine videre ved Duke University. Han indførte betegnelsen ekstrasensorisk perception og oprettede et laboratorium til systematiske forsøg. Målet var at flytte emnet fra salonen til videnskaben. Hvilke former for oplevelser der hører under begrebet, viste sig hurtigt at være mange.

Telepati, klarsyn og forudanelser

Fire hovedformer går igen i beskrivelserne. Telepati er den direkte overførsel af tanker eller følelser mellem to mennesker. Klarsyn betyder at opfatte genstande, steder eller hændelser uden fysisk kontakt eller kendskab på forhånd. Prækognition er en fornemmelse af noget, der først sker senere, for eksempel en drøm, som viser sig at passe. Retrokognition er indtryk af noget, der er sket i fortiden, ofte knyttet til et bestemt sted. I virkeligheden glider formerne ofte over i hinanden, og mange oplevelser kan høre til flere af dem. Netop det gør det svært at beskrive dem præcist. Mange sætter dem også i forbindelse med drømme og følelsen af at fornemme, hvad en anden mærker. Hvordan man forsøger at måle sådanne oplevelser, er en kunst for sig.

Kort, afslapning og målinger

Rhine brugte kort med fem symboler, nemlig cirkel, kors, bølgelinjer, firkant og stjerne. Én person så på et kort, og en anden skulle gætte symbolet. Tilfældet alene giver ét rigtigt svar ud af fem, og afvigelser fra det blev nøje talt op. Fra 1970-erne blev afslapning en del af forsøgene, den såkaldte »ganzfeld«. Her ligger modtageren i et roligt, ensartet lys og lytter til en jævn lyd, mens en anden ser på et billede. Bagefter beskriver modtageren sine indtryk, og resultaterne sammenlignes med, hvad man kunne forvente af ren tilfældighed. I 1960-erne og 1970-erne undersøgte et hospital i New York også drømme, som skulle være påvirket af en afsender. Hvad forskerne udlæser af tallene, har skabt en livlig debat.

Videnskabens tvivl og åbenhed

Nogle forsøg har vist resultater over tilfældighedens niveau. Kritikere peger dog på fejlkilder, for eksempel at deltagerne kunne se kortenes bagside eller opfange små signaler. De nævner også, at positive forsøg udkommer oftere end negative, og at resultaterne er svære at gentage. Hovedparten af videnskaben anser derfor ikke fænomenet for bevist. Enkelte forskere fortsætter dog med at undersøge det med strengere metoder. Begge lejre er enige om, at et holdbart resultat kræver kontrollerede forsøg og åbenhed om data. Tonen i debatten er blevet roligere med årene. Hvor stærke beviserne er, afhænger af, hvem man spørger. Alligevel stopper debatten sjældent i laboratoriet, for erfaringerne opstår i hverdagen.

Fornemmelser i hverdagen

Oplevelserne opstår som regel uden varsel. Det kan være en stærk fornemmelse omkring et nært menneske. Det kan også være en drøm, der senere viser sig at passe, eller en indre stemme, som advarer. Mange fortæller om dem med varme og forundring. Psykologer peger på, at hukommelse og tilfældigheder kan forklare meget af det. Andre mener, at en del af oplevelserne har en kerne, som ikke lader sig forklare så let. Mange kulturer har gennem tiderne haft ord for sådanne evner og vægtet dem højt hos særlige personer. Nogle fører dagbog over deres fornemmelser for at se, hvor ofte de rammer rigtigt. Andre bruger stilhed og meditation for at blive mere opmærksomme på de små signaler. Under alle omstændigheder lærer man noget om sig selv ved at lægge mærke til dem.

Videre med åbent sind

Tråden gennem hele emnet er spørgsmålet om, hvad mennesket egentlig kan opfatte. Vil du fordybe dig, så læs bøger om parapsykologi og bevidsthedsforskning. Sammenhold dem med psykologiske værker om intuition og tilfældigheder. Mød gerne emnet med nysgerrighed frem for tro eller afvisning. Det giver et sundt blik for både muligheder og faldgruber. Mange vil gerne tale med en anden om de fornemmelser, de selv har haft. En samtale med en sensitiv rådgiver over telefonen kan give plads til sådanne oplevelser. Rådgiveren kan hjælpe dig med at forstå dine indtryk og sætte dem ind i en sammenhæng. Det kan også være en lettelse at møde en, der tager erfaringerne alvorligt og lytter uden at dømme. Tag den tid, du har brug for.