Agrippa von Nettesheim og renæssancens magi

Nogle personer lader sig ikke sætte i bås, og det gælder i høj grad renæssancens vandrende lærde. Han tjente en kejser, forsvarede en anklaget kvinde og skrev et værk om magi, som kom til at præge århundreder. Samtidig udgav han en bog, der angriber al menneskelig viden, og det efterlod eftertiden med et vedvarende spørgsmål om, hvad han egentlig troede på. Han skrev på latin, men hans ideer rejste over hele Europa. Liv, bøger og eftermæle rummer både dramatik og ideer, som stadig kan fange nysgerrige læsere. Magi, astrologi og tal blev hos ham tænkt sammen i ét verdensbillede, og legenderne voksede hurtigt efter hans død. Det gør det lettere at forstå, hvorfor navnet stadig dukker op i bøger om okkultisme og idéhistorie.

En renæssancens alsidige lærde

Soldat, jurist, læge og forfatter var i virkeligheden én og samme mand. Heinrich Cornelius Agrippa von Nettesheim blev født i Köln i 1486. Han voksede op i en tid, hvor renæssancens nysgerrighed brød med middelalderens verdensbillede. Han studerede, rejste og skrev om næsten alt mellem himmel og jord. Han skrev på latin og blev læst over hele Europa. Hans samtidige beundrede hans lærdom, men mange var også betænkelige ved hans emner. Hans navn dukker op, så snart talen falder på esoterisme i renæssancen. Hovedværket om magi gjorde ham kendt langt ud over sin egen tid. Samtidig var han en rastløs mand, som sjældent blev længe det samme sted. Hvordan et så uroligt liv tog form, siger noget om både hans styrker og hans fjender.

Et liv i bevægelse og strid

Uroen begyndte tidligt. Som ung tjente han kejser Maximilian som soldat og sekretær. Senere underviste han i Dole i Burgund, hvor en munk anklagede ham for kætteri. I Metz blev han byens advokat, og ifølge overleveringen reddede han en bondekvinde fra at blive brændt som heks. Han arbejdede også som læge i Lyon og som historiker ved hoffet i Nederlandene. Esoterisme blev i hans samtid ofte mødt med mistro, og hans interesse gav ham både beundrere og modstandere. Hans breve vidner om en mand, der sjældent havde penge nok, og som ofte måtte søge en ny beskytter. På rejserne mødte han både lærde og magthavere, og han fik venner i flere lande. Han døde i Grenoble i 1535. Det værk, der gjorde ham både berømt og berygtet, rummer tre bøger med hver sin verden.

Bogen om magiens tre verdener

Værket hedder »De occulta philosophia«, og det består af tre bøger. Det blev skrevet omkring 1510, men først trykt i sin fulde form i 1533. Første bog handler om naturmagi og om elementerne, planterne, stenene og dyrene. Anden bog drejer sig om himmelmagi, hvor stjernerne, tallene, geometrien og musikken spiller hovedrollen. Tredje bog behandler den åndelige verden med engle, ånder og de højeste kræfter. Bogen er fyldt med tabeller, tal og symboler, som gør den svær at læse i dag. Tilsammen danner de tre trin op gennem tilværelsen, fra det jordiske til det guddommelige. Læsere i renæssancen kunne bruge bogen som både håndbog og filosofisk system. Hvad der binder de tre verdener sammen, er bogens egentlige kerne.

Mikrokosmos og makrokosmos

Det, der binder dem sammen, er tanken om forbindelser. Hver planet svarer ifølge Agrippa til bestemte metaller, planter, farver og dage. Mennesket er et lille billede af hele universet, og derfor kan det påvirkes af stjernerne og samtidig påvirke verden. Tanken stammer fra nyplatonismen, som Marsilio Ficino og Pico della Mirandola havde gjort moderne i Italien. Fra Johannes Trithemius, som var hans lærer og ven, hentede Agrippa interessen for skjult viden. Johannes Reuchlin bidrog med ideerne om de hebraiske bogstavers kraft. Det er et verdensbillede, hvor alt har mening og hører sammen. Det forklarer, hvorfor bogen kan virke både poetisk og systematisk. Men samme mand skrev et værk, der satte spørgsmålstegn ved al menneskelig viden.

Angrebet på al viden

I 1530 udkom »Om videnskabernes usikkerhed og tomhed«. Bogen angriber næsten alle fag, fra jura og medicin til filosofi og magi. Agrippa mener, at menneskets viden er skrøbelig og ofte præget af forfængelighed. Den eneste sikre vej går ifølge ham gennem troen og Bibelen. Forskere har diskuteret, om han virkelig skiftede mening, eller om bogen er en retorisk øvelse. Han bruger lærde eksempler og skarpe formuleringer, og tonen er ofte bidende. Bogen blev læst og oversat i hele Europa og vakte hurtigt debat. Nogle ser den som et forsvarsskrift mod anklager om kætteri. Andre læser den som udtryk for en ægte tvivl. Måske rummer han begge dele på én gang. Hvordan eftertiden tog imod denne modsætning, er en historie for sig.

Legender og eftermæle

Eftertiden valgte ofte legenden frem for Agrippa von Nettesheim selv. Han blev både frygtet og beundret i fortællingerne. Man fortalte, at han havde en sort hund, som i virkeligheden var en dæmon. Hans sekretær Johann Weyer afviste rygterne og forsvarede senere sin gamle herre. Fortællingerne har lighedstræk med sagnet om Faust. I 1559 udkom en fjerde bog om magi, som bar hans navn, men som næppe stammer fra ham. I 1800-tallet læste okkultister som Éliphas Lévi ham med stor interesse. Senere hentede ordenen Den Gyldne Daggry ideer fra hans system. I dag læses han mest af historikere og idéhistorikere, som ser ham som et vigtigt vidne til renæssancens tankeverden. Hans værker viser, hvor tæt videnskab, religion og magi lå på hinanden.

Videre ad Agrippas spor

Magi, tal og stjerner holdt Agrippa von Nettesheim sammen i ét billede, og netop det gør ham værd at kende. Vil du gå videre, så led efter oversættelser af hans hovedværk og efter bøger om renæssancens idéhistorie og religionshistorie. Biblioteker med ældre trykte værker kan også vise, hvordan sådanne bøger så ud. Begynd gerne med en kort biografi og fortsæt til hovedværket, når du har fået hans verden på afstand. Hans tanke om, at stjerner, tal og sjæl hænger sammen, lever videre i astrologi og numerologi hos mange i dag. Nogle bruger den slags tanker som afsæt for at stille spørgsmål til deres eget liv. En telefonsamtale med en klarsynet rådgiver kan give ro og nye vinkler på sådanne spørgsmål. Den supplerer læsningen med noget levende og personligt.