Historien om de fire tyves eddike

Kendt fra al gammel og farverig folkemagi er de fire tyves eddike. Det er en eddike trukket på en hel række stærke og duftende urter. Ifølge sagnet skulle den beskytte mod både pest og al ondskab. Navnet stammer fra fire tyve, der efter sigende brugte den flittigt. Historien bag den er både spændende og en lille smule uhyggelig. I heksekunsten bruges den mest til at værne og til at rense. Man dryppede den ved døre og vinduer for at holde det onde ude. Man skal dog vide, at den slet ikke er nogen rigtig medicin. Føler man sig syg, bør man altid gå til en rigtig læge. Som en gammel og symbolsk skik lever den dog stadig i bedste velgående. Mange nyder endnu at lave den selv af ren nysgerrighed og glæde.

Et gammelt værn

Blandt de gamle huskure findes en ganske særlig og berømt eddike. Den er lavet af eddike trukket på flere forskellige stærke urter. Folk kaldte den engang for de fire tyves eddike. I gamle dage troede man, at den kunne holde sygdom og ondt langt væk. Den hører til et af de mest kendte værn i al heksekunst. Duften alene var skarp nok til at rense luften i et helt rum. For mange var den både medicin, amulet og et helt lille ritual. Man havde den stående i køkkenet og brugte den ganske flittigt. Nogle gned den på huden, mens andre dryppede den rundt i hjemmet. Selve navnet lyder både gådefuldt og en ganske lille smule farligt. Men det er værd at se på, hvorfra dette mærkelige navn egentlig kommer.

Sagnet om fire tyve

Fortællingen fører os tilbage til en tid med en frygtelig pest. I Frankrig hærgede sygdommen og tog livet af utallige mennesker. Byen var ofte Marseille, hvor pesten var allerværst af alle. Fire tyve gik rundt og plyndrede både de mange syge og de døde. Alligevel blev de selv aldrig ramt af den farlige pest. Da de til sidst blev fanget, røbede de omsider deres hemmelighed. Det var en særlig eddike med urter, som de gned sig ind i. Til gengæld for mildhed gav de opskriften videre til andre. Sådan lyder i hvert fald det gamle og medrivende sagn. Om det virkelig passer, ved ingen med sikkerhed i dag. Denne slags gamle sagn fylder meget i al heksekunst. Men spørgsmålet er, hvad selve eddiken egentlig bestod af.

Urter i eddiken

Opskriften bygger på god eddike og en hel håndfuld stærke urter. Rosmarin, salvie, timian og lavendel går ofte igen i den. Mange tilføjer også hvidløg for at gøre den endnu kraftigere. Urterne får så lov at trække i eddiken i flere lange uger. Hver urt blev valgt for sit gamle ry som beskyttende og rensende. Til sidst sier man alle urterne fra og har en stærk og duftende væske. Duften er skarp, krydret og næsten som et helt lille apotek. Der findes utallige gamle opskrifter, og hver familie havde tit sin egen. Nogle holdt endda deres helt særlige blanding hemmelig for andre. Alle var dog enige om, at urterne skulle være rigtig stærke. Men selve brugen af eddiken rakte langt ud over selve pesten.

Værn og rensning

Efterhånden fik eddiken en helt fast plads i hele folkemagien. Heksen brugte den mest til at rense og til at beskytte sit hjem. Nogle dryppede lidt af den ved døre og vinduer i huset. Andre tørrede tærskler af for at holde alt det onde ude. Man mente også, at den kunne bryde forbandelser og dårlig energi. En lille flaske i lommen skulle værne mod uheld ude på farten. På den måde blev den et helt centralt værn mod al slags ondt. Nogle brugte den, når de flyttede ind i et helt nyt hjem. Andre tog den frem efter et skænderi eller en tung periode. Tanken bag var altid den samme, nemlig at rense og at beskytte. Følelsen af et rent og trygt hjem var i sig selv meget værd. Men det store spørgsmål er, om sådan en eddike nu også virker.

Ikke rigtig medicin

Ærligt talt kunne eddiken selvfølgelig ikke kurere den frygtelige pest. Der findes heller intet bevis for, at den kan holde sygdom helt væk. Enkelte urter som timian og hvidløg har visse ganske milde egenskaber. Men det gør på ingen måde eddiken til en rigtig medicin. Føler man sig syg, skal man altid gå til sin egen læge. Man må aldrig nogensinde bruge den i stedet for en rigtig behandling. At tro noget andet kan i værste fald blive direkte farligt. Man skal altså se den som ren folklore og ikke som en kur. Historien er nok mere et medrivende sagn end en virkelig hændelse. Værdien i dag er helt igennem symbolsk og hører hjemme i folketroen. Alligevel har eddiken en helt særlig plads i manges hjerter.

Tryghed i en flaske

Helt uden nogen magi kan det gøre godt at lave sin egen eddike. At samle urter og blande dem er en rolig og nærværende stund. Selve duften af rosmarin og lavendel virker frisk og opløftende. At rense sit hjem giver ofte en dejlig følelse af en helt ny start. Man sætter så at sige en klar hensigt om at passe på sig selv. Netop den følelse af tryghed er værd rigtig meget i sig selv. En gammel skik som denne binder os smukt sammen med fortiden. Det er også hyggeligt at gøre noget med sine egne hænder. Og duften bliver hængende i huset som en lille, rar påmindelse. Man føler sig lidt tættere på både naturen og de gamle dage. Sådan lever de fire tyves eddike stadig som et stykke levende folklore.

Rensning og ny start

Charmerende og gammel er de fire tyves eddike et stykke levende folklore. Det vigtigste at huske er, at det er en skik og ikke en medicin. Vil man prøve det, kan man lave den som en ren og symbolsk udrensning. Føler man sig syg, skal man dog altid søge en rigtig læge. At rense sit hjem og sætte en hensigt kan i sig selv give ro. Bag ønsket om beskyttelse ligger der tit et behov for en frisk start. Trænger man til at rydde luften og få en frisk start, vælger nogle en samtale med en clairvoyant. En sådan samtale kan hjælpe med at slippe det, der tynger sindet. Nogle gange er det faktisk nok bare at gøre rent og trække vejret dybt. Til sidst handler det om at skabe et trygt og roligt rum om sig selv.