
Tarot
Er du nogensinde blevet spået med tarot kort? Følte du, at det forandrede noget? Synes du at tarot kort viser hvem du er?
En gang imellem kan man komme til at føle, at livet er en tand for udfordrende. Der sker så meget hele tiden. Der er altid noget man skal forholde sig til, altid noget man skal nå. Der er regler og pligter, ansvar og begrænsninger. Man skal have en god uddannelse eller i det minste et anstændigt arbejde for at kunne forsørge sig selv og sin familie. Man skal holde sit hjem i orden. Man skal betale sine regninger i tide, man skal hjælpe og støtte sine børn hvis man har nogen. Man skal helst holde sig i form så man kan være frisk og rask, og for mange (måske særlig kvinder) gælder også, at man skal gøre sit bedste for at være smuk.
Oveni det hele kommer så alle drømme og forhåbninger. Man vil gerne finde en god partner som man kan dele sit liv og sine tanker med. Man vil beskæftige sig med sine interesser, om de nu er at rejse, lave mad, køre motorcykel eler lave håndarbejde. Når man har gang i så meget er det ikke til at undre sig over, at nogle af os ville ønske, at vi vidste mere om hvad fremtiden vil bringe. Nøjagtig hvad der vil komme til at ske er det ingen der ved, og det er på mange måder en velsignelse. Men der findes metoder, ved hvilke, man kan få i hvert fald en lille smule at vide om mulige udfald af situationen. Tarot kan hjælpe.
Læsning i tarot kort er en af disse metoder. Kortene kan lægges i flere forskellige mønstre, alt efter hvad slags situation man er i og hvad man ønsker at finde ud af. For generelle spørgsmål kan man bruge seksmåneders-specialen. Her benyttes 21 tarot kort der lægges i et rektangulært mønster; syv gange tre kort. Seksmåneders-specialen kan lægges og læses på to forskellige måder: Enten lægger man de tre vandrette rækker fra venstre mod højre, og de repræsenterer fortid, nutid og fremtid. Eller så lægger man kortene i syv lodrette rækker, der så repræsenterer følgende: Jeget - det, der er dig nærmest - håb, frygt og drømme - hvad du forventer - hvad du ikke venter dig - den nære fremtid - den fjernere fremtid. Mønsteret for disse to metoder ser altså ens ud, det er rækkefølgen de lægges ud og læses i, der adskiller sig. Et andet muligt mønster at lægge kortene i, er horoskopet.
Her benyttes tretten tarot kort; en signifikator i midten og tolv kort med faste placeringer i en ring udenom. Ved dette mønster er det placeringen af kortet, der viser hvilket livsområde det siger noget om. Det samme kort vil altså kunne tolkes på ganske forskellige måder ud i fra hvor det ligger - for eksempel vil det måtte læses anderledes når det ligger i placering 5, der står for nydelse, romantik og kreativitet, end hvis det ligger i placering 10, der står for karriere. Hvis man vil have svar på et konkret spørgsmål kan det anbefales at benytte mønsteret hesteskoen eller det keltiske kors.
De to mønstre har henholdsvis syv og ti kort, så en læsning med et af disse mønstre burde være hurtigere end ved de mønstre vi har nævnt tidligere. Her skal man først og fremmest passe på, at det spørgsmål man stiller er helt klart og utvetydigt. På den måde vil man også få et mere klart og utvetydigt svar. Livstræet er et mønster med ti tarot kort, der benyttes generelt for at sige noget om hvor læseren befinder sig i sit liv. Det bygger på kabbalismen og kan give information om status i de fleste områder af livet.
Der kan være uenighed om hvor "sandt" det er, det som du får at vide i en tarot læsning, og hvorvidt det er klogt at handle ud fra information der kommer fra en i manges øjne tvivlsom kilde. Hvis man handler ud fra hvad man mener at vide efter en læsning vil man uanset aldrig få at vide om udfaldet ville have været et helt andet hvis man ikke havde haft den samme information. En ting der kan være vigtig at huske på er at man altid bruger sin egne sunde fornuft på alle områder i livet. Hvis man gør det, kan det at blive få lagt tarot i stor grad bidrage til at man får tænkt igennem tingene mens man fokuserer på det ene aspekt efter det andet. Hvilke valg man tager vil i sidste ende være helt op til en selv.