Spå din fremtid

I kvantefysikken lærer vi at forskellige dimensioner eksisterer samtidig. En partikel kan være både bølge og stof samtidig - det er først når den bliver målt, at den tager en bestemt form. Tid og rum eksisterer på den måde uafhængigt af hinanden. Og den der udfører målingen, påvirker resultatet.

Så ville nogen sige, ja, men så er det sandt: ingen kan spå om fremtiden. Man kan aldrig vide, hvad eller hvornår noget vil ske, man kan aldrig forudsige hvem, der vil gøre noget. Og personen som spår om fremtiden, indvirker helt sikkert på de informationer den modtager.

Men er det sandt? Måske har kvantefysikken kun opdaget nogle dele af den sande virkelighed? Måske er der variabler den ikke kender? Hovedspørgsmålene er: Findes der væsener, som er usynlige for vores øjne? Er universet levende? Hvad er vores bevidsthed? Findes der en plan for menneskets udvikling? Er der love for vores samspil med hinanden, ligesom der er love for stofs interaktion? Findes der en mening med at være her, på vores klode?

I dag har vi ikke svaret på disse spørgsmål. Vi har ikke adgang til en viden på et højere niveau. Vi tænker, vi spekulerer i sandsynlighed, vi undersøger, vi spørger, vi lærer - det er menneskets nuværende stadie. Der, hvor vi én gang var tilbøjelige til blind tro, der bruger vi vores intelligens til, at prøve at forstå universet og menneskets bevidsthed.

Det vi kan se er, at nogle mennesker mærker andre ting end os andre. Det er som om vores sanseapparater er forskellige. Så længe der er én eneste person, der fortæller noget, som derefter sker, er der noget at undersøge. Noget som er interessant at lære mere om. Så længe én eneste person fortæller om hukommelser af tidligere inkarnationer og får pladser og tidspunkter koblet sammen, er der noget at undersøge, eller nærdødsoplevelser - som ikke kan kobles til iltmangel eller andre forklaringer, er der absolut  mere at undersøge. 

Og det bliver også gjort. Inden for parapsykologien, som er en videnskabsgren, der findes på flere forskellige universiteter i USA og i Storbritannien, har man i mange år forsket i disse ting. En meget kendt forsker, Pim van Lommel, har i årtier forsket i emnet nærdødsoplevelser, og er meget anerkendt for sine resultater. Men der findes selvfølgelig forskere, der sætter alle kræfter ind på, at afvise alle resultater. Som nægter at tro på dem. Men så er vi tilbage til de gamle dage, hvor troen får os at benægte virkeligheden. Så bliver forskning et spørgsmål om tro og ikke-tro. Enten tror man at ingen kan spå om fremtiden, eller også tror man at der findes folk der kan spå om fremtiden. 

Vi ender med, at selv tage en beslutning: er der sandsynlighed for, at der findes personer, der kan opfatte andre frekvenser end dem jeg selv kan mærke? Er jeg interesseret i, hvad disse personer kan fortælle? Vil jeg undersøge, om de har noget væsentligt at tilføre mit liv? Jeg taler måske med en spåmand eller spåkvinde  – så drager jeg min egen konklusion.