
En spirituel dagbog er en oversigt over dine spirituelle oplevelser, det kan både være billeder og tekst

En spirituel dagbog samler dine åndelige oplevelser, så du kan se, hvad der faktisk sker, når du er opmærksom. Med få notater om stemning, symboler og kropslige fornemmelser træner du din intuition og gør dit klarsyn skarpere over tid. Når du registrerer omgivelser som tidspunkt, vejr og månens faser, bliver det lettere at opdage, hvornår energien er mest klar. Dagbogen kan også vise, om bestemte mennesker, steder eller situationer åbner dig eller lukker dig ned. Ved at skære ned på distraktioner og vende tilbage til dine egne observationer, får du en mere stabil forbindelse til de tegn og beskeder, du ellers overser. Med regelmæssig gennemlæsning kan du bruge dine erfaringer til at vælge øvelser, skabe ro og udvikle dine spirituelle evner i en hverdag, der føles mere meningsfuld. Det kan give dig lyst til at gå dybere og blive mere sikker på dine indtryk.
Hvorfor er det en god idé at føre en spirituel dagbog? Du bør skrive en spirituel dagbog, hvis du ønsker at blive bedre til og mere aktiv i at bruge dine evner. Det første skridt til at udvikle spirituelle evner er at træne dit underbevidste sind til at blive følsomt overfor de spirituelle energier omkring dig. For at gøre dette bør du flere gange om dagen tage dig tid til at observere og notere dine indtryk af energierne omkring dig. Over tid kan du lære at skelne mellem de forskellige former for spirituelle påvirkninger, og denne træning af fokus og opmærksomhed vil samtidig styrke dit klarsyn, så du bliver mere bevidst om de tegn og beskeder, der viser sig i vores dagligdag.
Det er umuligt at holde styr på hvert eneste indtryk, du oplever, men allerede når du begynder at skrive, kan dit klarsyn begynde at træde frem. En vigtig del af øvelsen er at lære at skelne mellem det, der er relevant, og det, der ikke er. Prøv at notere så mange indtryk som muligt, men vær tålmodig med dig selv, hvis du glemmer noget undervejs. At lægge for meget pres på dig selv vil ikke styrke dit spirituelle sind; det kan tværtimod blokere det, så du begynder at lukke af. En spirituel dagbog fungerer som et redskab til udvikling af dine evner og bevidsthed, en øveplads for fokus og skelneevne, og et sted hvor du frit kan reflektere over de oplevelser, du registrerer, uden pres eller forventninger.
Vær opmærksom på månens faser, tidspunktet på dagen, hvor du er når du observerer noget og endda vejrets tilstand. Nedskriv det i din dagbog. Du vil begynde at lægge mærke til forbindelserne mellem månens cyklus, tid på dagen og forhold i dine omgivelser og dine spirituelle oplevelser. Derefter kan du forudsige, hvornår dine spirituelle evner vil være skarpest. Hvis du kommer i kontakt med en ånd, engel eller energi, kan det være vigtigt at kende de forhold, der gør kontakten mere sandsynlig, hvis du ønsker komme i kontakt med denne energi igen. Læg også mærke til hvordan du reagerer på energien, om din reaktion forstærker oplevelsen, eller får den til at lukke ned.
På samme måde er det en god ide at være opmærksom på andre mennesker der var omkring dig, da du havde en særlig oplevelse eller et indtryk. Når du ser tilbage over dine tidligere noter, kan du muligvis forbinde specifikke clairvoyante fænomener til bestemte personer. Måske nogle mennesker forstærker dine evner og din opmærksomhed på det spirituelle, og andre får dig til at lukke ned for dem. Måske opdager du at du får de stærkeste oplevelser når du er alene. Nogle mærker en klar forstærkning af deres evner i gruppemeditationer, hvor andre mærker sine evner bedst når de er alene og ude i naturen for eksempel.
Når du øver dig at være opmærksom på dine omgivelser når du søger dine spirituelle oplevelser, så styrker du helt automatisk din evne til at fornemme dem. Fokus og opmærksomhed er de vigtigste ingredienser når man går i gang med at træne sit sind og sine evner inden for det spirituelle. Distraktioner er til gengæld noget af det der hurtigst får os væk fra sporet. Så når du øver dig, så sørg for at have slukket fjernsynet og lagt telefonen væk. Når disse ting ikke hele tiden kalder på vores opmærksomhed, så får vi langt bedre forbindelse til os selv og energien omkring os. Så vær opmærksom på hvad der distraherer dig i din dagligdag, hvad stjæler dit fokus og din opmærksomhed?
Så denne form for dagbog kan altså, når du bruger den aktivt, give dig indsigt i hvad der styrker og svækker dine evner, og hvornår og i hvilke omgivelser, du får mest ud af at øve dig i at bruge dine evner. Jo mere du gør brug af denne mulighed for at reflektere og lære om dig selv og dine omgivelser, jo bedre i kontakt med de evner du har. Det er også en god idé at øve sig i at lytte til det flow der er omkring dig, at følge det der kalder på dig. Når vi er øvede i at mærke os selv og energien omkring os, så er det også lettere at lade intuitionen guide os, og have tillid til at det vi fornemmer er rigtigt.
En spirituel dagbog virker bedst, når du gør den til en vane, der føles let. Vælg en form, der passer til dig, en notesbog, en digital notesbog eller en mappe med billeder, og skriv kun det, du vil kunne bruge senere. Notér dato, sted og stemning, og fang de små indtryk, der ellers glider væk. Skriv også, om du var alene eller sammen med andre, og hvad der var i dine omgivelser, så du kan genkende, hvornår du er mest modtagelig. Brug et par minutter på at se, om der er en rød tråd i drømme, tegn eller energi. Gennemlæs dine sider hver uge og læg mærke til, hvad der skærper dit klarsyn, og hvad der slører det. Vælg én ting at justere, som mere stilhed, en gåtur eller færre forstyrrelser, og se hvad det gør. Når du handler på det, du opdager, bliver intuitionen mere stabil, og dine spirituelle evner får en naturlig plads.
Tryk 1 for at blive stillet igennem til første ledige person. Tryk 2 for at lytte til præsentationer. 24 kr./minut - mindstepris 15 minutter
Du behøver ikke at registrere dig. Betaling sker bagud via faktura. Bliver du ikke stillet igennem? Klik her
Her kan du finde inspirerende artikler om den spirituelle verden. De unikke artikler bliver skrevet specielt til os, så det er altid let at finde nyt og fascinerende læsestof om den alternative verden




