En lille historie om røgelse

Røgelse gør noget ved stemningen, længe før tankerne når at forklare hvorfor. Duftpartikler går direkte ind i hjernens følelsescenter. De kan vække minder på få sekunder. Derfor er røgelsespinde oplagte til meditation, bøn og spirituelle sessioner. I mange kulturer har man brændt harpiks, træ og urter for at rense rum, markere overgangsriter og invitere det hellige tættere på. Salvie, myrra og sandeltræ har været eftertragtede, og handel med røgelse har sat spor i templer og gravritualer fra Mellemøsten til Kina. I dag kan duften bruges som et enkelt ritual, der samler sindet, skærper nærværet og gør det lettere at lytte indad, også sammen med en synsk eller en åndelig vejleder. Mange bruger den også som en blid start på dagen.

Når røgelsen tændes

Røgelsespinden er tændt. Duften breder sig i rummet og kan støtte dig, når du mediterer eller vil rense dine tanker. Her får du en kort historie om røgelse – hvor stammer praksis fra, og hvordan hænger den sammen med spirituelle øvelser? Gennem tiden har kulturer verden over brugt planteduft i ritualer og ceremonier, ofte knyttet til okkulte eller spirituelle fænomener. I dag bruger mange røgelsespinde til at skabe stemning og åbne forbindelsen til usynlige verdener. Duften taler til os på flere niveauer og hjælper med at stille sindet ind på meditation og finere energier – noget, en åndelig vejleder ofte anbefaler i arbejdet med indre ro og indsigt.

Den videnskabelige del

Det limbiske system i hjernen modtager besked via næsens nervebaner om en ny duft – det tager cirka 2 sekunder. Denne del af hjernen rummer følelser, langtidshukommelse og ubevidste funktioner som hjerteslag, vejrtrækning og hormonproduktion. Her lagres også information om lugte, så vi kan genkende og reagere på dem. Historien om røgelse begynder netop her – i duftens evne til at vække minder og følelser. Derfor inddrager en åndelig vejleder ofte duftens kraft i arbejdet med indre ro og fordybelse. Når du er et nyt sted og møder en ukendt duft, forsøger hjernen straks at analysere den: Har vi duftet den før? Kan vi lide den? Minder den om noget spiseligt – eller noget farligt, råddent?

Dufte og minder

Nogle dufte kan skabe stærke og umiddelbare erindringer. Vi kan pludselig huske ting fra barndommen, den skov vi legede i, de mennesker vi havde tæt på os – vi føres stærkt og følelsesmæssigt ad duftsansens veje, det tager kun et kort øjeblik, og så kan vi mærke vores minder som var vi der igen. Røgelse er blevet brugt til religiøse og endda til medicinske formål. Man brændte forskellige træarter, blade fra planter men også harpiks. Lugten fjernede insekter og man behandlede også forskellige sygdomme med røgen og den kunne rense luften for al negativitet. På engelsk hedder røgelse ”incense”, fra det latinske verbum "Incendere", som betyder "at brænde". 

Røgelse og rensning af energi

Forskellige indianer-stammer har brugt salvie til at drive negative energier væk og til at genoprette balance. Ved arkæologiske fund har man fundet ud af, at røgelsen ofte er blevet brugt i forbindelse med religiøse riter. De har f.eks. fundet harpiks i grave fra 4000 f.Kr. Duften af røgelse blev, ifølge tidligere forestillinger, skabt af guder, som man dermed inviterede ind til sit hus eller tempel. Når man begravede en afdød person, i de gamle kulturer i Mellemøsten, Mesopotamien og Babylon, sendte man røgelse med, til brug i den åndelige verden, røgelse som den afdøde også havde brugt i livet.

En værdifuld vare

Der var købmænd der tjente mange penge på røgelse. Man brugte også harpiks som røgelse, fra f.eks. myrra, cypres og sandeltræ. Man syntes at røgelsen rensede bedre end rent vand og først og fremmest rensede på et åndeligt plan. På den måde troede man at duften ville tiltrække guderne og gøre den afdøde mere guddommelig. De templer, hvor oraklerne gjorde deres forudsigelser, rensedes med røgelse. Hele templet skulle være renset med røgelse og hver ny bygning blev indviet med røgelse. Alt for at tiltrække guderne. Fra denne skik og brug blev brugen af røgelse spredt over hele verden. Maya-kulturen og andre indianske kulturer betragtede røgelse som gudernes mad.

Røgelse har man brugt længe

De ældste spor af røgelse kommer fra Kina. Man har brugt røgelse til religiøse formål fra 1500-tallet f.Kr. Både Buddhistiske munke og de første kristne brugte røgelse i ceremonier. I den katolske kirke har man bevaret skikken. Nogle gange brugte man også røgelse med dårlig lugt, fordi man ønskede at skræmme hekse, troldmænd, dæmoner væk fra kirken. Nu bruger man røgelse til at få en behagelig duft i en session eller behandling. Du kan spørge din behandler hvad slags røgelse de bruger. De kan nok også fortælle en lille historie om røgelse eller to og ofte ved de en masse om dens specielle karakter, betydning og virkning.

Duften som dit anker

Røgelse kan være et enkelt anker, der samler dig, før du går ind i meditation eller en session. Vælg én duft ad gangen, og læg mærke til, hvilke minder og følelser der vågner. Sandeltræ kan føles varmt og jordnært. Myrra kan virke mere højtidelig. Salvie kan give en oplevelse af friskhed og klarhed. Tænd røgelsen i et roligt øjeblik. Sæt en kort intention, og lad åndedrættet følge duften. Skriv et par ord ned bagefter. Så kan du se, hvordan den samme duft over tid skaber et genkendeligt rum i kroppen. Har du en åndelig vejleder eller en synsk, kan du spørge, hvilke blandinger der passer til dit fokus. Brug duften til at vende tilbage til nærværet, også på dage hvor tankerne larmer. Det gør det lettere at finde ro igen, når hverdagen skifter tempo.