
Særligt sensitiv og synsk
Er du særligt sensitiv og synsk? Det er ikke let. Her får du nogle råd til, hvordan du kan håndtere disse egenskaber
Du har måske kunnet mærke, at du var anderledes, helt fra barndommen? Du var måske nødt til at trække dig lidt tilbage ind imellem. Du tænkte måske mere over ting, mere end de andre børn. Du kunne måske mærke det når andre var kede af det, eller bange, uden at andre så det. Det er helt normalt for et særligt sensitivt menneske, men for et barn er det ikke let – at blive udmattet af alle de indtryk og til sidst måske græde, fordi livet bliver for meget. Uden forstående forældre, eller et miljø som giver mulighed for at trække sig lidt tilbage, kan livet nemt blive hårdt for et barn.
Nu findes der forskning og det udtryk der bliver brugt er: ”sensory processing sensitivity”. Elaine N. Aron er pioner inden for dette felt. Man mener, at 15–20 % af den globale befolkning er særligt sensitive, men vi ved ikke, hvor mange af dem, der er både særligt sensitiv og synsk. At være synsk derudover, giver normalt mange flere komplikationer. Vi vender tilbage til dette emne lidt senere.
Hvad kendetegner et særligt sensitivt menneske? Her er nogle tegn:
Du kan mærke subtile ændringer eller tilstande, så snart du kommer ind ad døren, og bliver påvirket af andre menneskers sindstilstand.
Du er følsom over for fysisk og psykisk smerte, larm, vold og føler ofte lidt frygt over for alt for store krav eller konkurrence.
Du trækker dig ind imellem tilbage, gerne til et mørkt hjørne, hvor du er fri fra stimulans.
Du tåler ikke koffein særlig godt.
Du har et dybt indre liv og finder stort behag i kunst og musik.
Du er samvittighedsfuld og vil gerne have ro til at arbejde i fuld koncentration.
Ja, hvad så? Hvad er problemet? Jo, problemet er, at mange andre mennesker slet ikke kan forstå, hvordan man oplever livet. Og kan heller ikke forstå, at man må give plads til dette menneskes særlige behov. Hvis man gør, kan man få utrolig meget ud af ham/hende. Disse personer er ofte særligt kreative og kan skabe de mest vidunderlige forhold til andre mennesker. De kan få en virksomhed til at blomstre, grundet gode relationer og stor viden, de kan være særligt innovative, de kan være fantastiske lærere eller pædagoger, fordi de kan ”aflæse” andre personer, deres virkelige behov – og løse konflikter.
Men nu til den anden del af emnet: at være særligt sensitiv og synsk.
Ja, I forstår det det måske godt selv: Foruden at være sensitiv over for alt, der foregår i det fysiske og psykiske miljø, kan et menneske med synske evner også opleve impulser, syner, følelser, tanker og væsener i de åndelige regioner, de verdener der for os andre er usynlige.
Som om livet ikke var kompliceret i forvejen, skal denne nu voksne person (eller barn) håndtere information både via de sanser vi har i vores fysiske krop, men også via de åndelige kanaler. Det er som oplagt til at skabe kaos i den indre og ydre verden. Men heldigvis er dette menneske som er særligt sensitiv og synsk, ofte beskyttet, hvis han eller hun ikke ønsker andet end at være til gavn for andre. At hjælpe og trøste andre, at skabe overblik og give støtte til en positiv retning i menneskers liv.