Det hele startede i 2004, lige før min far døde. I begyndelsen vidste jeg ikke, hvad jeg skulle tænke eller hvordan jeg skulle håndtere det, der kom inden i mig. Jeg vidste hvad der skulle ske.
Det stod så klart, at meddelelsen jeg modtog gjorde mig ekstremt bange. Jeg vidste, hvad der ville ske, men ikke hvornår. Men idag har jeg fundet ud af, at det, jeg føler generelt sker inden for en uge.
Mange gange når jeg modtager en meddelse, hører jeg nogen banke på hoveddøren. Og når jeg går hen for at åbne, er der ingen. Og ja, skeptikere vil meget vel mene at dette er ren fantasi. Men det er ikke let at afvise disse varsler, især ikke når mine hunde endda, uafhængigt af mig, reagerer på at der bliver banket på. Jeg er dog meget taknemmelig over at have indset, at der er nogen, der er med os, og våger over os. Mine psykiske evner har gjort det muligt for mig at kommunikere med den anden side, hovedsagelig ved at kanalisere, når jeg bruger min egen krop som et redskab.
Det er en fantastisk følese at vide at medierne er så kraftfulde og at når jeg får de oplysninger, som folk rent faktisk har brug for, så kan de blive hjulpet.
Nu, hvor jeg har lært at styre mine gaver, så skræmmer det mig ikke længere. Varslerne og tegnene er et præparat, en besked om at noget vil ske, og forhåbentlig kan jeg hjælpe nogen til at forstå, hvor tæt på den åndelige verden vores kære afdøde faktisk er.
Jeg er meget taknemmelig for mine synske og clairvoyante evner og håber at fortsætte min vej som et medium kan være til støtte, komfort og hjælpe mennesker i forskellige livsbegivenheder.
Artikel Af: H. Bredal