En blind sandsigerske

Tør du altid at stå op for dig selv og fortælle andre, hvad du synes om noget? Eller bukker du under for flokkens mening og fortæller det, der ikke stikker i øjnene? Din tilværelse bliver måske nemmere og mere gnidningsløs, men sover du godt om natten? 

En person jeg har mødt i mit liv, må jeg kalde en blind sandsigerske, fordi hun kunne ikke klare, at sige noget andet, end sandheden. Og hendes oplevelse af sandhed, skilte sig ud fra andre menneskers oplevelse. Hun så nemlig i sit indre, hensigten bag menneskers handlinger og udtalelser. Ikke hvad de sagde eller mente at de gjorde, men det, der lå bag deres væremåde. 

Det er ikke altid let, at være tro mod sin mening eller sin hensigt. Tit lader vi ting bare ske, uden at gribe ind, eller give udtryk for, at vi har en anden mening end dem vi har tæt på os. På vores arbejdsplads, i vores familie, blandt venner, i foreninger eller fritids-fællesskaber. Jeg mener heller ikke, at vi altid skal stå frem, at vi altid skal kæmpe for vores sag. Der ligger også visdom i at virkelig “vælge sine kampe”. Men jeg tror alligevel, at vi har noget at lære af min ven, som er en blind sandsigerske.

Tænk dig, at du er ude i byen for at købe noget smukt til dig selv. En kjole eller et par nye sko. Så møder du hende, og du standser op for at hjælpe hende i et gadehjørne. Hun går med sin hvide stok, og du kommer tæt på hendes krop. Så siger hun: “Jeg kan mærke at du er ked af det.” Du tier stille, men hun fortsætter: “Din bror er syg, og du ønsker at glemme alt i et par nye sko”. 

De fleste ville løbe væk fra en “blind sandsigerske”, og lade hende gå selv over gaden. Men hvis du er den slags menneske, der har en fornemmelse af, at verden er mere end det vi kan se og røre ved, ville du måske blive hos hende og tale lidt mere med hende. Hun ville så måske fortælle dig, at alt er godt, at din bror måske kommer til at kæmpe en lang periode med sin sygdom. At det virkelig er uvist om han sejrer over den, eller vil dø. Men at alt er i orden. Døden er ikke noget farligt, noget vi skal se som et nederlag eller noget forfærdeligt og sørgeligt. Ja, den slags ting siger hun til mennesker, der kommer i kontakt med hende. Altid trøst, forståelse og højere perspektiver.

Til sidst vil hun give dig en varm hånd, måske stryge dig let hen over kinden, og sige tak for, at du ville lytte til hende. Du ville kunne mærke hendes varme og det lys, der stråler gennem hendes stemme og væsen. Så skilles jeres vegne, men du vil aldrig kunne glemme dette møde. Du er kommet i nærheden af en blind sandsigerske, og du fandt trøst og kærlighed i livet, i denne kontakt.

Jeg skriver alt dette for, at der findes mange, der har oplevet disse ting, når de har mødt synske personer. Du kan altid ringe og tale med en synsk eller et medium, hvis du ønsker at få mere at vide om livet, der pågår bag den synlige verden. Eller den, du skjuler for dig selv.