
GODKENDTE MEDIUM

Danske bryllupstraditioner
Der er virkelig mange traditioner og overtro forbundet med det at have et Dansk bryllup.
Det kan være god underholdning at gøre brug af de gamle Danske bryllupstraditioner når man planlægger sit bryllup. Specielt hvis man er lidt overtroisk og som den største selvfølgelighed, så vil man jo gerne have at ens kommende ægteskab bliver lykkeligt.
Der er rigtig mange traditioner som man skal have styr på, specielt hvis man gerne vil følge dem alle sammen.
En rød genstand
En ofte overset Dansk bryllupstradition er at bruden skal bære noget rødt. Denne overtro til den store dag er ikke nær så kendt som det at skulle huske at bære noget blåt. Det kan for eksempel være at have en rød rose i buketten eller at ens lingeri er rødt.
Den røde farve symboliserer lidenskab og kærlighed i det kommende ægteskab. Derudover så skulle den røde farve holde onde ånder væk fra ægteskabet.
En mønt i den højre sko
For at sikre sig at brudeparret aldrig kommer til at mangle penge, så siger en gammel overtro at man skal lægge en mønt i brudens højre sko. Mønten kan også betyde et sikkerhedsskjold imod aggressive bejlere.
Da det godt kan blive ubehageligt at gå rundt med en mønt i ens ene sko hele dagen, så er det en mulighed at putte mønten i en lille pose som bruden kan gå rundt med hele dagen.
Vejret
Vejret på selve bryllupsdagen er utrolig vigtigt. Dårligt vejr er ifølge gammel overtro et varsel om tristhed, hvorimod at solskin og godt vejr på den store dag vil give et langt og kærligt ægteskab.
Der udover så er der en Dansk bryllupstradition som siger man også at vejret to dage før selve brylluppet er et varsel om den kommende goms sind. Vejret dagen før selve brylluppet er til gengæld et varsel om brudens sind.
Brudebuketten
Ifølge gammel overtro så er det utrolig vigtigt at buketten ikke må tørre før efter selve brylluppet. Tørre eller visner blomsterne i brudebuketten inden kirken forlades betyder det nemlig ulykke.
Brudekjolen
Hvis man skal følge gammel tids overtro, så måtte bruden ikke selv sy sin kjole. Hvert sting som bruden selv syede ville forvandle sig til en tåre i det kommende ægteskab.
Brudesko
Ifølge gammel Dansk bryllupstradition så skal skoene til den store bryllupsdag måtte ikke være en gave fra gommen. Dette var fordi skoene symboliserede den kommende bruds uskyld. Hvis gommen købte skoene til bruden, betød dette at han havde taget hendes uskyld. Derudover så måtte man heller ikke smide den ud, låne dem bort eller give brudeskoene til nogen, dette betød at ægteskabet ville gå i stykker.
Brudevals
I gamle dage måtte ugifte ikke danse med hinanden, dette betød at selve brudevalsen viste en overgang fra ugift til gift.
At bære over dørtærsklen
Traditionen med at gommen bærer bruden over dørtærsklen symboliserer at gommen bærer bruden over til et nyt liv. I forbindelse med denne overtro tager de derfor ikke noget dårligt med fra deres tidligere liv ind i deres nye ægteskab.
Bryllupskagen
Det er tradition at samtlige gæster skal smage et stykke kage, hvis de ikke gjorde, så betød dette uheld for brudeparret.
At få klippet strømper og slips
Overtroen og symbolikken i at få klippet strømper og slips var for at vise at gommen ikke længere kunne imponere andre kvinder med sine strømper og slips. De ser heller ikke så pæne ud når de er klippet i.
At klippe brudens slør
Når man klipper brudens slør, så bringer dette held i det nye ægteskab. Des flere stykker man klipper sløret i, des lykkeligere bliver ægteskabet. Det skulle også bringe held at gæsterne hver får et stykke med hjem.
At kaste med Ris
Overtroen med at kaste med ris symboliserer frugtbarhed samt et ønske om et lykkeligt ægteskab.
Natten før brylluppet
Som vi alle ved, så bringer det stor ulykke at gommen og bruden tilbringer natten sammen før brylluppet. Brudeparret må heller ikke forlade samme hus på selve bryllupsdagen da dette også bringer uheld.